Forskønnelsen_1911

man derfor skal være forsigtig m ed p lud selig at form indske den tilladte B ebyggelsestæ thed paa en Grund saa vold som t som til Vio. Det er ikke at bevare Kontinuiteten i videre høj Grad. H vis B yggeloven fastsætter Bebyggelsestæ t- hed en s M aksimum i en Form, der um uliggør, at dette M aksimum kan naas paa anden Maa- de end ved overalt at b ebygge det højest til­ lad elige af Grundens Areal (f. E ks.8/.*) med det højest tillad elige Antal Etager (f. Eks. 6), saa vil B eb yggelsen uvæ gerligt forme sig som Aalborggades. Naar Hr. Meyer er en ig med m ig heri, kan det lidet nytte, at han, for at und skyld e Loven, skyder Skylden derfor paa Architekterne og Bygherrerne; thi selv med den bedste V illie kan de ikke gøre noget herimod, medm indre Pengene engang bliver afskaffet. Skal Laanene forrentes, og Byggeriet ikke føre til Bankkrak, maa E jendomm ene udnyttes paa den m est rentable Maade. Indretter man derimod Loven saaled es, at den bestemm er B ebyggelsestæ th eden ved kun at fastslaa den største tilladelige B y gn in g s­ m asse eller det største sam lede Areal, som de forskellige Etager m aa h a v e, saa giver den friere Hænder baade overfor Forholdet m ellem beb ygget og ubebygget Areal, B y gn in g shøjderne og Etageantallet, saaled es at dette kan varieres f. Eks. som ved G avlhusene i N y brogade, uden at Bygherren straffes m ed P engetab, fordi han bestræber sig for at skabe et praktisk og smukt Hus. Hr. M eyer mener, at B estemm elserne om »Særlige Bebyggelsesarter« vil befri os for Skabelonsystem et. Det er en Fejltagelse; de vil kun kunne give os et noget større Antal Skabeloner. Naar man indrømmer, at en Lov til en vis Grad kan tillade eller forhindre smuk B eb yg­ gelse, og at den foreliggende Lov vil forme B ebyggelsen, saa den i det væ sentlige bliver af Aalborggades Karakter, saa syn es jeg o g saa man maa indrømme, at Loven er u h e ldig. Der bør gives saa m egen Plads indenfor de Grænser, der bestemm es af Lysvinkler, Brandvæ senets m aksim ale H ushøjder m. m., saa den tilladte B ygn in g sm asse kan varieres og for­ m es paa forskellig Maade. H vis man vil give sin B ygn ing andre Former end dem, der er angivet i Lovens Profil­ katalog, vil man nu som før ganske være prisgivet M yndighedern es Forgodtbefindende, og det uh eld ige derved er tyd elig paavist af Hr. Meyer, idet han gør opmærksom paa, at det kunde have beroet paa en ild esindet Stadsbygmester, om Opførelsen af det n ye Raad- hu s var blevet tilladt. EG IL FISCHER .

til Promenade for de m indre B em idlede og bekostede af de Bedrestillede ved en Slags friv illig Selvbeskatning eller tvungen Fattigskat. Jeg har altid opfattet Villaer som H jem for de Folk, der satte særlig Pris paa at have et H u s og et Stykke Havejord i Fred og Ro for sig selv, saa de ikke blev generede af andre Folk, hverken i H u s eller paa Gade. Det fore­ kommer m ig derfor, at der ved V illaveje er særlig A n ledn ing til at holde al uvedkomm en­ de Færdsel ude og at gøre Vejene sm alle; saa- meget desto mere som B ebyggelsen her netop er af sæ rlig spredt og let Art, der kun giver ringe Trafik i sig selv. A ngaaende Spørgsmaalet om B y gn in g sh ø j­ der mod N aboskel maa jeg sige, at jeg godt kan tænke m ig m ange andre Slags lave B yg­ ninger end de Retirader, som foresvæver Hr. Meyer, og som der er sat særlig Præmie for i hans Forslag, idet de ikke m edregnes i det bebyggede Areal. Det eneste Sted, hvor der i intet T ilfæ lde kan blive bygget i Skellet, er netop ved »Villaer«, hvor der jo altid forlan­ ges Byggeafstand til Naboskel, og Hr. M eyers Eksempel passer derfor ikke saa godt. Man maa naturligvis beregne Lysafstanden til N aboskel efter den største B ygningshøjde, N aboen kan byg ge til, og naar en høj og en lav B ygn ing ligger overfor h inanden paa sam me Grund, maa Afstanden selvsagt rette sig efter den store B ygningshøjde, m en Bemærk­ ningen herom skal formodentlig heller ikke tages alvorligt. Efter Hr. Meyers D efinition af Loven vil Bestemm elserne om »Særlige B ebyggelsesar­ ter« medføre, at der faktisk ingen B yggelov bliver for de Arealer, der skal tages op til Bebyggelse, hvad der er et noget magert R esultat efter saam ange Aars Arbejde. Det er n o m inelt Magistraten, der bestemmer, hvorledes der i det H ele skal bygges, men paa Grund af Grundejernes Appelret vil det sikkert i Realiteten blive Justitsm inisteren, der bliver Chefen for P lanlæ gningen af Byens Gader og Be­ b y g g else; og det vil vist hverken M inisteren eller Byen være tjent med. I en lang Aarrække har vi haft Byggelove, der virkede som Skabeloner; Hr. M eyer vil nu bevare Kontinuiteten, saaled es at ogsaa den nye B yggelov bliver en Skabelon, m edens han ingen Betænkeligheder nærer ved at bryde Kontinuiteten, naar man giver det offentlige Ret til, efter et rent personligt Skøn, at paalægge Bestemm elser om V illab eb yg gelse paa private Arealer med central B eliggen ­ hed. Det er dog klart, at en Grunds Salgspris i alt væ sentligt afhænger af, hvor stærkt den efter Love og Servitutter kan udnyttes, og at

110

Made with