Forskønnelsen_1911

interessant at læ gge Mærke til, at F riheds­ støtten foreslaas anbragt midt i Vesterbro­ gade. Det vil heller ikke kunne nægtes, at dér er ogsaa dens P lads, og ikke i Fortovslinjen, hvor den aldrig vild e kunne have hæ vdet sig det poin t-de-vue, en saadan Støttes naturlige V irkemaade nu engang er. D en er

dog for K jøbenhavnerne og vel for h ele Landet noget andet og mere, n em lig et af vore skønneste og ædleste M indesmærker, og det kan kun glæde at se, at man en d elig fik Øjnen e op for, hvorm eget vi stod i Begreb med at m iste, saa nær som det var ved, at Fri­ hedsstøtten var blevet stillet op som det bedst kunde falde.

HVAD VI HAR MISTET, OG HVAD VI HAR TILBAGE

D ER er et gamm elt Ord, der siger, at man ikke laver en Omelet uden at slaa Æ g itu, og Ordet har sin fulde Berettigelse; m en der maa dog tilføjes, at der er næppe nogen fornuftig Husm oder, der slaar flere Æg i Styk­ ker, end det er højst nødvendigt for Om elet­ tens Skyld. Paa samm e Maade gaar det, naar en By i saa kraftig Vækst som København skal u d vi­ des og fornyes, saa maa der en Gang im ellem gaa noget i Stykker, som var kønt og gammelt; m en man maa være m eget skøn som og nøjeregnende, inden man pietetsløst fjærner noget, der har givet Byen Karakter eller som paa smuk og god Maade m inder om svunden Tid. Der findes Værdier her i Li­ vet, som er større og ædlere end de rene Forretnings- og Omsætningsværdier, og sørgeligt er det at se, hvad m an i T idernes Løb har fjærnet og brudt ned med brutal Haand, hvor man lige saa godt kunde have skaanet og lempet sig. At de gam le Voldes Bælte maatte brydes, var jo nødvendigt; m en havde det mon ogsaa været nødvendigt i den Grad brutalt at fjærne deres Spor? Kunde de A n læ g, der traadte i Stedet, ikke have beholdt lidt af Voldskrænternes og K irsebærgangenes Stil? Det eneste Sted, hvor der var M inder derom endnu, var i det kønne Østre Anlæg. Men det er blevet vandaliseret igennem snart sagt alle Tider. Hvorfor skulde man netop rejse h ele to Museer (Statens og H irschsprungs) paa dets Grund; det kunde da være gjort et andet Sted; og nu ødelægger man Resten med Jernbanen, der ogsaa skal rasere Træerne paa vore Boulevarder, der just var begyndt at blive saa store, at de klædte dem. Som det er gaaet m ed de øvrige Parker, er det gaaet med Kongens Have. Fra at være et h yg geligt Sam lingssted for dem, der trængte til Ro og H vile i den store Bys Larm, er det nu blevet en Gennemgangspark for travle Forretningsfolk, de gam le Kroggange er rettede lige ud, fordi den lige L inie er den korteste Vej m ellem to Punkter; der er fældet store, dej­ lige Træer af den Grund. Herregud, om Hr. Sørensen havde maattet staa de 3 M inutter før op om Morgenen, som han vinder ved den nye Ordning, havde U lykken ikke været større. Det skal indrømmes, at den gam le Frugthave fra et rent æstetisk Synspunkt maaske var lidt for gartnermæssig, at det var heldigt,

at det gam le sorte Plankeværk ind til den faldt, og at det nye Anlæg, naar det ad Aare vokser til, vil blive frit og smukt og navn lig lade Christian IV.s ly se og lette Somm erslot komm e an ­ derledes til sin Ret, end T ilfæ ldet var før. Men m on vi havde gjort Uret i at skaane nogle flere af de gam le Frugttræer? Dertil kommer, at naar man skaffer n ye Indgange til en Park i den indre By, bør disse være sm agfulde og m onum entale. M en hvad er det for en Ladedør, der vender ud imod Landemærket, og hvor let har man ikke taget sig Sagen med Indgangen ved D ronningens Tværgade? Det er i det h ele taget nødvendigt at in d prente K øbenhavns Indbyggere, at for hvert Træ vi mister, taber B yen et Træk i sit h y g g e ­ lige, ly se F ysiognom i; v i har ikke været næ n somm e her. N y lig er Set. Annæ Plads blevet smukt reguleret; m en sam tidig fæ ldede Garn ison s Kirkebestyrelse de gam le Træer ud til Strandstræde; det kunde være gjort til et kønt Anlæg; nu har man lagt en skallet Præste- gaardshave her, som det ikke en Gang kan være b eh ageligt for Præsten at gaa i, da den fra alle Sider er overgloet af de høje H u ses Beboere. For den Sags Skyld kunde m an da ogsaa godt have forskaanet os for den grim me Mur omkring H aven. Ingen kan fortænke Præsten i, at han vil have et Lysthus, hvor han kan trække sig tilbage; m en derfor b ehøvede det da ikke at være s a a grimt, som det er; og skulde det end elig være grimt, b ehøvede det da ikke at rage saa m eget op over Muren med sin grimmeste Del: Bliktaget med Kuglen! Der er ogsaa fældet andre Træer i den sid ste Tid. Det var vel nødvendigt, at H aven om kring den gam le Studenterforeningsbygning faldt; m en det var sørgeligt, især for de sjæ ldne to Akacier. Med G læde lægger man Mærke til den Pietet, hvormed der fra H olm en s Kirkes Patronats Side fredes om den lille gam le Kirkegaard omkring den kønne Kirke; det være sagt i M odsæ tning til Garnisonskirkens H andlem aade. Der er h eld igvis i den senere T id gjort en D el for at faa det grønne frem i vor By, Altan- pyn tningen bliver jo stadig mere alm indelig; m en der kan gøres m eget mere endnu, endda med sm aa Midler. Jeg tænker saaled es paa, hvor let en Husvæ rt kan h y g g e og smykke sin Gaardsplads ved at flytte sine Skarnkas