Forskønnelsen_1911

Ind sk riften — dens Stil — er a f a lle r stø rste Betydning for K un stvæ rk e t som Helhed. Man tro ikke, a t Indskriften a ltid m a a v irke fo rsty rrende . Se b lo t p aa M iddelalderens G rav stene , m en navnlig p aa de dejlige gam le G ravstene fra den m o sa iske K irk egaa rd i Møllegade, se h vo r Bogstav e rne v irke r, ja h v o r Bogsta v e rne netop giver G ravstenene deres K a ra k te r og Skønhed. Man indvende ikke derim od , a t v o re m od e rne Bogstaver um u liggø r en saadanV irkning! I sa a H enseende vil Niels S kovgaa rds M onum en te r — saa led es G ravstenen ove r H o strup — kunne dokum en te re det m od sa tte . H vo rledes ska l vi nu im idlertid vejlede det sto re Publikum , og e r Tiden egnet d e rtil? J a — endog i ganske sæ rlig G rad. D er e r i vo re Dage i Tysk land sam tid ig m ed Anlæget a f de m o d e rn e sm ukke »Fried- hofe «op s ta a e t en hel ny Kunst, »die G rabm alskunst« . G anske de samm e Betingelser h a r vi h e rh jemm e fo r Udviklingen a f en sa a d a n G ravsteds-Kunst, efter a t vi ogsaa h a r faae t de nye K irkegaarde , h v o r B egrave lsesvæ senet tidligt h a r h a ft Øjet op fo r den ny Bevægelse. I s æ r l i g G rad h a r vi endog Betingelserne, tø r jeg sige, e ftersom vo re K un stne re m e re og m e re h a r in te re sse re t sig fo r den d eko ra tive Kunst, h v o ru n d e r G ravstenskunsten fø rst og fremm e st h ø r e r h jemm e. Vi se r og saa , hvo rledes d er p aa disse K irkegaa rde e r bleven ind re tte t en Række m onum en ta le Fam ilieg rav s ted e r og enkelte s tø rre G rav mæ le r. H vo rledes skal m an im id lertid faa det s t o r e Publikum i Tale? Kan K irk ebe sty re lse rne gribe ind? De h a r jo i deres Magt a t fo rbyde f. Eks. Anbringelsen a f sto re T ræ e r. Kan de i a lt Fald ikke fo rbyde de væ rs te Sm ag løsheder? Jeg k en d e r i alt Fald flere K irkegaardsreg lem en -

rr/fi w i*r?nfciiWrrirjtt$£©r. j tesqtir^w^ai^ ^ i ; p i/ H i i n t i ?r is 107H rtø tt' trliiij« p ^ :f ' R&kr^tøk.<>«,' ‘: t § g r

F ra den gam le m osaiske K irkegaard.

ter, h vo r d e r e r tillagt K irkebesty relsen en sa ad an Myndighed, ja hvo r det endog e r fo re sk rev e t, a t in tet M onum ent m a a anbringes, uden a t det fo rud e r godkendt. H vo rv id t dette k an gennem føres p aa de københavn ske K irkegaarde , skal jeg henstille til Overvejelse. At m an nu, saa ledes som virkelig skete i 1817 og ’ 1819 ved kgl. Anordning, skulde kunne paalægges K un staka dem iet a t censu re re alle G ravm onu m en te r, som ønskedes re jst p aa Kir- kegaa rdene , vilde Akadem iet sikkert p ro te ste re imod. Personlig tro r jeg, a t det, d er væ sentligst skal hjæ lpe, e r det gode Eksempel — Eksemplet m ed sin egen Magt. In tetsteds h a r det vist sig, a t Eksemplet, det gode saave l som det daarlige Eksempel, v irk e r som paa K irkegaa rden , med dens G rav ved G rav. De behøve r blot a t se, h v o rledes en eller to a f de noksom bekend te hvide M a rm o rdue r kan yngle. Paa et P ar A ar kan hele P artie r

61

KØBENHAVNS K ommune b i bl io t eker