Forskønnelsen_1911

frit stillede deres Indsigt og Kyndigh ed til Raadighed for K omm unen og o frede deres Tid og A rbejde p aa a t gennem gaa og b edømm e den m e get om fa ttende Sam ling P ro jek ter, som K on ku rren cen affødte. H vo ri skal nu denne M odstand m od det p ræm ie red e P ro jek t søges? M odstanden syne s, f o r s a a v i d t d e n e r a f s a g l i g N a t u r , væ sen tligst a t væ re re tte t m od den fore- slaaed e Spo rvejso rdn ing , Inddelin gen a f V este rb rogad e m ed en P ro m en ad e i Midten, og endelig — om end i noget m ind re G rad — m od den fo re slaaede G adeplan. Af disse tre Punk te r e r P rom en a den den, d e r ligger Foren ingen s tæ rkest p a a Sinde, fordi den s ta a r i nøje K on tak t m ed F rihedsstø tten s Opstilling. Det e r vel nu hæ v e t ove r enh v e r Tvivl, a t det gam le Monum en t a f h isto riske G runde skal genrejses sa a n æ r som muligt sin gam le Plads. En a f de vægtigste G runde h e rimod v a r i sin Tid den, a t den vilde komm e til a t s ta a i Vejen for den stigende Vogn-Færdsel, og a t denne sidste p a a sin Side vilde gøre det umu lig t fo r Fodgængere a t be trag te S tø tten og dens sm ukke Enke lthede r i F red og Ro. Det v a r disse H ensyn , d e r v a r U dgangspunk te t fo r det a f S tad sa rch itek ten uda rbe j dedeFo rslag til S tø ttens Anbringelse i Fo rtov slinjen. N a a r m an im id le rtid ikke h id til h a r tæ n k t sig Muligheden a f a t fo rene begge de næ vn te H ensyn , h a r det sikk e rt ligget i, a t m an ikke h a r h a ft Øjet a a b en t for, i h v o r høj G rad d e r e r ødsle t m ed den rigelige Plads for Fæ rdslen p a a V este rb rogade. Enh v e r vil im id lertid kunne overbevise sig om, a t Fo rtovene langs H u s ræ k k e rne selv p aa de m est b efæ rdede T ider a f Dagen kun b eny ttes i den Bredde, hvo ri d e r e r lagt Fliser, m e n d e n n e B r e d d e u d g ø r m in d r e e n d Vs a f d e n s a m l e d e F o r t o v s b r e d d e . At h ave tage t dette Fo rho ld i Betragtning og u dny tte t det til Fordel fo r en M id te rp rom e nade , e r en a f de lykkeligste T ank e r i det p ræm ie red e Projekt. Er T anken

om en M id te rp rom en ade fø rst engang tilstede, m e lde r dens v ide re Udform ning sig sa a a t sige a f sig selv, og a t P rom enaden , fo r a t m an med T ryghedsfø lelse skal kunne fæ rdes p aa den, m a a beg rænses m od Vogn- og Cyclefæ rdslen p aa en eller an den M aade, e r givet. Paa det p ræ m ie rede P ro jek t e r dette tæ n k t g jort ved H jæ lp a f G ræ s ra b a tte r og H æ k m od Cyklestien og T ræ ræ k k e r m e llem denne og K ø rebanen , hvo rv ed d e r b liver s tø rre A fstand mellem T ræ ræ k k e rn e (28 Alen) end i no gen anden Allé i K øbenhavn . (Til Sammenligning k an an fø re s , a t Afstand en m ellem T ræ ræ k k e rn e i Ø ste r Allé e r 12 Alen, Set. Annæ Plads 18 Alen, N ø rrevo ldgade 16 Alen, Gylden løvesgade 25x/2 Alen, V estre Boulev a rd 21 Alen). D er vil saa ledes ikke blive Tale om , a t S tø tten vil blive sk ju lt m e llem T ræ k ron e rn e , eller at Alleen vil synes sm a l ; Alleen vil tvæ rtim o d give In d try k a f en b red P rom enade , omgivet a f to sm a llere Gader. Saaledes som denne Tanke e r u d fo rm e t i P rojektet, vil den blive a f fortrin lig Virkning. Men hvis d er ved Ind sk ræ nkn inge r og Om fo rm n inger frem komm e r et galt Ind tryk , m a a det lægges dem til L a s t, der h e r — som sa a ofte fø r — kun lægger an p aa a t fo rk lud re en god og he lstøb t Plan. En anden væ rd ifu ld Tanke i Projek te t e r Buegangene, en Tanke, hvis Udformning vel nok h a r sin Oprindelse i P ro fesso r KAMPMANNS Fo rslag. Buegange k an skabes ude luk kende a f p rak tiske eller a f kun stne riske H ensyn . Ved Regensen e r Fo rdelen ved Buegangen øjensynlig a f sto r Betydning b aad e p rak tisk og kun stne risk set, m en ogsaa p aa Veste rb ro s Passage vil en Buegang ikke a l e n e v irke kun stne risk , idet den stræ kk en d e sig fra N ational til Gam mel Kongevejs n uvæ rende H jø rne vil egne sig fortræ ffelig t til saave l fra Bysiden som F rederiksbergsiden a t fo rbe rede F rihedsstø tten og ikke m indst tjene til dens Ind ram n ing , fo ruden a t den vil give Skygge og Læ p aa det nordlige Fortov og afgive et m o rsom t Gadebillede. Af Betydn ing for dette sidste vil det im id­

71