Forskønnelsen_1911

Ved Byens U dvidelse er m an ikke faret videre v arsom t frem overfor S k ø n hedsm ulig hedern e; nu da den gam le By er ved at blive m oderniseret, gæ l­ der det at vogte, hvad vi h ar af E jendomm elighed. D erfor er det ingen Skade til at væ re klar over, hvad den gam le By skylder sin m aleriske S kønhed, og h vo r d en ne findes. D en m aleriske S kønhed er som sagt ikke b un det til N aturom g iv elserne; m an finder m aleriske Byer i B randenburgs S and som i Tyrols A lper. — D et m a­ leriske er lige saa lidt b u n d et til A rchitekturen alene. Gid den var det!

lands H ovedstad F ølelsen af, at h er er spark et for h aardt til Idyllen til B edste for S torstadsæ rgerrig­ heden, og det forekom m er en strax underligt og bagvendt, at m an ved B yens Om kalfatring saa g an ­ ske h ar foragtet de naturlige foreliggende B etingel­ ser, at f. Ex. A aen, der ved O ptagelse i Byens P lan kunde give A nledning til sæ rlig S kønhed, er blevet sat helt ud af Spillet og n u n æ rm est syn es en Gène. D er er en dogsaa Tale om at dække den til af H en ­ syn til S torstadstrafiken. Storstadsæ rgerrigheden er i det h ele taget en M o- loch, som fortæ rer m egen uskyldig S kønhed i sit hule Gab uden al Tid at give V aluta for O frene.

H. Dam gaard fot.

F rederiksholm s Kanal, set fra S ko n nerten »Rosa«s Dæk udfor Chr. IV ’s B ryghus.

K øbenhavn h ører jo til de Byer, som for en M en­ n eskealder eller læ ngere tilbage skiftede H am , »da de sløjfede Voldene«. Vi er sikkert n ok n u paa det rene med, hvilken S kønhed Byen den G ang satte til. I vore Dage er der jo et vist Svæ rm eri oppe for Billeder og M in­ der fra det rigtige gam le K ongens K øbenhavn. M en hvis det kunde tæ nkes, at vi havde V oldene eller dog det m este af dem liggende en d nu som sko nn e F ortidsm inder paa Skæ llet m ellem den nye og gam le By, m on v i da vilde holde fastere paa dem , end vore Foræ ldre gjorde det? Jeg tror ikke. T iderne har ikke forandret sig saa stæ rkt siden da. K øb enh av ns S to rstad sstræ ben er stadigt det P unkt, h v o r vor Forfæ ngelighed kildres og al P ietet h orer o p; og B evidstheden om Byens m aleriske S kønhed er saa lidt indgroet h os os, at K obenhavnerne næ ppe kan tæ nke sig det Tilfælde, h vo r der kræ vedes Offer af S t o r s t a d e n til F ordel for den m a l e r i s k e B y s E xistens. 76

N u trø ster m an sig gæ rne, n aar H u sen e rives n ed : »Aa hvad, det H us havde jo ingen architek- to n isk In teresse, det kan vi sag ten s undvæ re«. Og paa den M aade fo rsty rres og ødelæ gges g an ­ ske roligt det m este af æ ldre Byers, ogsaa af K ø­ b en havn s Sæ rpræg. F o r 10— 12 A ar siden stod P ladser som G amm el- og N y-Torv, V andkunsten og i det væ sentlige Chri- stian sh av n s T orv som typiske og stilfulde Partier af det gam le K øbenhavn m ed et P ræ g af E nh ed og S am m enhørighed, der n u er forsvundet. D et var ganske vist ikke architektoniske M æ rk­ væ rdigheder, vi m istede m ed de gam le H use, saa lidt som det er skøn A rchitektur, vi h ar faaet i S te­ det. Men b o rtset fra de nye H u ses F ortrin eller Fejl, som de er og som de staar, virker de forstyrrende. Vi h ar hverken Sam ling eller Stil læ ngere paa de næ vn te P ladser. E nkelte af de gam le H use lader m an staa. Man vil form odentlig gæ rne skaane de sm ukkeste, saa