Forskønnelsen_1911

M an skal n ok kom m e til at savne den, n aar der nu rejser sig høje H use paa disse G ru n d e .------------ D et h ører jo til god T one og an ses n æ sten for en L ivsbetingelse n u til D ags at vende K øbenhavn Ryggen i S om m ertiden eller i h vert Fald i Ferien. U begribeligt hvorfor. F aa Byer h ar lettere A dgang til god S øluft, og her er Steder nok, h v o r baade F oraaret og S om m e­ ren viser sig i fuldeste H erlighed. D en aller tidligste V aar oplever m an næ sten sm u k kest i K ongens H ave eller i de sm aa nye A n­ læ g ved R aadhuset og G lyptoteket. D er er Læ, Sol­ skin og B lom ster. C rocusfloret i G ræ sset inde i K on­ gens H ave i N æ rheden af den gam le Indgang fra K ronprinsessegade er et af de tidligste og sm u k ke­ ste køb en h av nske V aarmæ rker. C hristianshavns Vold er n æ sten bedst inden L øvspringet er fuld­ b yrdet; S ønderm arken og F rederiksberg H ave paa L øv sp ring ets H øjde; L angelinie og K astellet ved fuld S om m er og i H østen. Alle V egne er her Steder n o k at slikke Solskin

eller at svæ rm e til M usik af S olsorter og N attergal, hvis m an foretræ kker dem for L irekasser og F o n o ­ grafer. E ller kan der tæ nkes n o g et skø nn ere end at ligge paa V ester eller A ssistens K irkegaard og lytte til D ro slern e! D et L andliggeri forestaar os alle. F o rh a ab en tlig h a r m an faaet L an do p ho ld og S om ­ m erlogis derude, før S to rstad en K øbenhavn i sin vilde F art h ar revet alt for m eget b o rt af, hvad m an en d nu kan glæde sig over som m aleriske M inder fra en m ere idyllisk F ortid. M en lad os dog forsøge at vogte d en ne S kønhed saa læ nge som muligt, at skaane og at holde ved­ lige. K ulturens K endem æ rke er ikke blot at rive g am ­ m elt ned for at bygge n y t op, m en lige saa m eget at b e v a r e de S kønhedsvæ rdier, vi har. F rem skridtets Vej m aa u nd er T iden kun ne tvin­ ges udenom , ikke al Tid over R uinerne af v or Arv fra F ortiden. N ICOLAUS LU TZHØ FT .

DET MINDRE MALERISKE KØBENHAVN D ET er med en F ølelse af Beskæmm else, at vi fra at have beskæftiget os med de maleriske Sider af vor By, dem Hr. N ICO ­ LAUS LUTZHØFT har givet Udtryk for i

tiden lige ved Fortovet — jo mere aabenlyst des bedre. Man syn es aabenbart slet ikke at have ringeste Tanke for, at de kan vække Anstød, ellers vilde man dog vel ikke lig e­ frem udsøge de Steder, hvor Øjet straks fanges af disse mer end hæ slige Skærmbrædter og de i architektonisk H en seend e saa fattige Bøl­ geblikskure. Se blot paa Vesterbros Torv, Nytorv, Sølvtorvet, Grønttorvet, foran H o l­ m ens Kirke o. fl. St. Paa Kultorvet blev vi

foranstaaende Artikel, for hvilken det har været os en G læde at give Plads, vender os til det Emne, som vi ikke har villet indordne under en mere direkte udfordrende Overskrift end den valgte. Det er de offentlige Nødtørfts- hu se! — Ja vi beder om Læsernes Overbæren­ hed, m en det b ø r siges. Det er en rent­ ud forbløffende

lykkelig og vel af med det der­ værende Apparat, men paa Hauser- plads danner det stadig et sm ag­ fuldt M idtpunkt paa det store,mor­ som t gamm el­ dags Torv. A n­ stalten paa Kon­ gens Nytorv (for­ an det gam le Be- thelskib) fjærne- de man ogsaa, men for at man ikke skulde b e­ brejde vedkom ­ m ende M ynd ig­ hed, at den sv ig ­ tede den for s li­ ge Anstalters B e­ liggenh ed nu engang fastsatte 83

Opfindsomhed, som vedkom ­ m ende M ynd ig­ heder lægger for D agen med H e n ­ syn til at u d sp e­ kulere de mest iøjnefaldende

Steder at anbrin­ ge de nævnte A n­ stalter. Med en Ugenerthed, der virker saa fortryl­ len d e, fordi den syn es saa naiv, lægger man d is­ se Anstalter ikke diskret til en Side m en m idt i Færd­ slen, ja underU dsigten til den gam le G raverbolig p aa A ssistens K irkegaard.