ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

H e l l i g g e i s t e s K i r k e .

Denne Kiilie var fra Begyndelsen af en Klosterkirke for Munkene af Hellig- aands-Ordenen, uden at noget Sogn hørte dertil. Klosteret omtales allerede 1307 og modtog Gaver saavel af Valdemar Atterdag som af Dronning Margrethe. Under Christian 1 indskrænkedes imidlertid Munkenes Antal, medens der tilveiebragtes flere Pladser for Hospitalslemmer, og ved Reformationens Indførelse adskiltes Hospitalet og Kirken. Kirken indrettedes til Sognekirke i 1538, og Sognet kom til at omfatte St. Klemens Sogn og forøgedes senere ved Nikolai Sogns Nedlæggelse med enDeel af dette. Taarnet ved Kirken opførtes af Rigshofmester Kristoffer Walkendorph i 1582, og det er dette Taarn, som endnu staaer. Under Christian IV i 1594 fik det et høit Spiir, og i 1643 et Sangværk med 19 Klokker, som spillede sidste Gang den 22de Oktober 1728 under den store Ildebrand, da Organisten stillede det til Psalmen: »Vreden din afvend, Herre Gud! af Naade«, medens Ilden rasede rundt om. Ved denne Ildebrand ødelagdes Kirken, men den opbyggedes snart igjen og udvidedes i 1732. Kirken er 88 Alen lang og 41 Alen høi til Tagryggen; Taarnet er 102 Alen høit. Af den ældre Kirke ere de to Kirkeportaler af lmgne Steen bevarede, menMonumenterne inde i Kirken ødelagdes for Størstedelen af Ilden. Blandt Kirkens Mærkværdigheder er Alteret, som er af Marmor, med en Glorie øverst; i Midten findes et Maleri, som forestiller Christi Himmelfart, og paa Siderne to store Figurer. Dette Alter stod tidligere i Slotskirken paa Kjøbenhavns Slot, men skjænkedes af Christian VI, da han nedbrød Slottet, til Helliggeistes Kirke. I Choret findes AdamMullers Maleri: »Luther paa Rigsdagen i Worms«. I 1846 ombyggedes og moderniseredes Kirken. Af Hospitalet er nu kun Kapellet tilbage, der er en af Kjøbenhavns ældste Bygninger, og som, hvad Ælde angaaer, kun finder Rivaler i Ivonsistoriebygningen og