ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

Nikolaitaarn.

Nikolai Kirke var Kjøbenhavns ældste Kirke. Dens første Bygning, der kun var et ubetydeligt Kapel, laae imellem Østergade og Lille Kongensgade omtrent ved Enden af Store Kirkestræde, hvorfra dens Kirkegaard strakte sig op i Pilestræde, som skal have faaet sit Navn af en Mængde Piletræer, der stode paa Gravene. Da Kapellet blev for lille, begyndte man under Christoffer af Bayern i 1447 at opføre en ny Bygning for Enden af Lille Kirkestræde, som dog først blev færdig i 1509. Denne Kirke er bleven mærkelig derved, at i den prædikedes første Gang den lutherske Lære, ligesom Hans Tausen var Sognepræst ved Kirken. 1 1627 eller 28 nedblæste Bygningens Taarn og knuste Kirkehvælvingen, hvorpaa Kirken for tredie Gang blev opført af Christian den Fjerde i en smuk og lys Skikkelse. Den var indvendigt smykket baade med Billed— huggerarbeide og med Malerier, og der fandtes her en Række kostbare Gravmonumenter over adelige Familier, saaledes over Familierne Gersdorff, Schack, Wibe, Ranzau, Pars- berg, Lindenow, Friis, Ulfeld, Fiuren o. s. v. Det høie, prægtige Taarn blev opført i Aarene 1663—66 og var da en af Byens første Mærkværdigheder, der ogsaa imponerede Fremmede. Det fortælles, at en Franskmand, der besøgte Byen, fandt Alting smaat og ubetydeligt, men da han kom til Nikolaitaarn, udbrød han: »Cela, est il fait ici?« (Er dette gjort her?), hvorpaa han fik til Svar: »Non, on l’a fait venir de Paris, bien emballé« (Nei, man har ladet det komme fra Paris, godt indpakket). Ved Ildebranden i 1728 blev Kirken forskaanet, men ved Kjøbenhavns anden store Ildebrand i 1795 blev den Luernes Bytte. 1 lang Tid blev der ført en Strid om, hvorvidt Kirken skulde gjen- opføres, men da det var klart, at der i denne Deel af Byen ikke trængtes til nogen Kirke, besluttedes det at nedlægge den og dele Sognet; i 1820—22 blev den Deel af Taarnet, der var tilbage, omdannet til Byens Vagttaarn, og Hovedbrandvagten er nu indrettet her. 1 1846 blev den omliggende Plads, der havde været Kirkegaard, forandret til Kjød- og Grønttorv, hvorpaa der anbragtes 78 Slagterboder af støbt Jern. I Midten findes Boder til Handel med Grønt. (See bl. A. Rothe: Udsigt over Kjøbenhavns Kirkers Historie).