ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

og Døre, samt en stor Oval i Midten af Gulvet, ere beklædte med folieret Speilglas. Gulvet omkring Ovalen er indlagt med forskjellige Sorter kulørt Træ og Been. Som bekjendt tjener Rosenborg nu til Opbevaring af en stor historisk Samling, der indbefatter en betydelig Masse af Kostbarheder og Mærkværdigheder. Til disse høre Rigsinsignierne, en Samling af Kongernes Kroningsdragter, deres Klenodier, Vaaben og Huusgeraad m. v„, der her ere samlede og ordnede paa en let overskuelig Maade efter Tidsfølgen. Tillige findes i Slottet Mønt- og Medaillesamlingen, der er grundlagt af Frederik III, og som i 1781 flyttedes til Rosenborg. Samlingen er en af de største i Verden og er ordnet paa en fortrinlig Maade. Rosenborg Slotshave, der i daglig Tale kaldes Kongens Have, har lidt store For­ andringer siden det første Anlæg. Den strakte sig da langs Volden ned ad Gothersgade til Adelgade, men man har skaanselslost grebet ind og formindsket den mere og mere, efterat Slottet havde ophørt at være Residentsslot. Hvor Gardekasernen nu staaer, fandtes der et pragtfuldt Laurierhuus, over 250 Alen langt, der var bygget af Kristian IV, men betydelig forskjønnet af Kristian VI; dette blev i Slutningen af forrige Aarhundrede ryddet for at indrettes til Kaserne for Garden, ligesom det tilstødende Domestikliuus blev taget i Brug til Marketenteri. Vesten for Slottet fandtes et stort Blomsterparterre der var den smukkeste Deel af Haven. Allerede 1769 tænkte man paa at omdanne dette Parti til Exerceerplads, men Planen blev dog ikke dengang bragt til Udførelse; den forbeholdtes Slutningen af Aarhundredet. Pladsen adskiltes da ved et Plankeværk fra Haven og omdannedes til Øvelsesplads. Langs ned ad Gothersgade anlagde man det hæslige Exerceerhuus og hertil føiedes i 1831 Rosenborg Brøndanstalt, medens man allerede tidligere havde opført et Sprøitehuus i Havens sydvestlige Hjørne mod Gothersgade. Hele det Terrain, hvorpaa Kronprindsessegade nu staaer, skiltes i Begyndelsen af dette Aarhundrede fra Haven, men her opsattes dog idetmindste et smukt Hegn med Pavilloner, der lader Haven præsentere sig paa en indtagende Maade fra denne Side af. Under Frederik III og Kristian V var Haven bleven noget tilsidesat, men under Kristian VI gjordes der overordentlig meget for den, naturligviis i Overeensstemmelse med den Tids Smag, som ikke kunde tiltale den senere Slægt. »Den er vistnok« — skriver Pontoppidan i 1764 — »en af Stadens store Herligheder, ligesom den og stedse holdes i fuldkommen god Stand. Dens mange og høit bevoxne Alleer, Lyst- kvarterer, Hvilesteder, Springvande og konstige Statuer af Kobber, Bly, Marmor og Sandsteen gjøre, at den er Slottet, ligesom Slottet er den værd, eller ret kongelig.« Haven var rigt udsmykket med Billedhuggerarbeider, af hvilke der nu i selve Haven kun findes en Gruppe fra Kristian IVS Tid, Løven der sønderriver Hesten, som er støbt i Gllickstadt i 1618 i Bronce, og oprindelig har været forgyldt, samt de 2 Kobberløver,