ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

prægtigt, hævet Arbeide. Prædikestolen (af Træ) var prydet med mange architektoniske Sirater og hvilede paa et grønt Palmetræ, som syntes at bære den. Kirken havde tvende Gallerier af lukkede Pulpiturstole, som udløbe henimod Choret. Ligefor Prædike­ stolen var Kongens Stol. Orgelet var smukt, men ei saa stort som det gamle. I Kirke­ gangen hængte 3 store Messinglysekroner. Det prægtige Taarn var i Kvadrat 80 Alen, i Høide indtil Tømmerværket 74 Alen (omtrent det nuværende Taarns Høide), men tillige­ med det konstigt udarbeidede og paa Siraterne forgyldte Kobberspir 190 store eller sjæl­ landske Alen (3804—394^ Fod), saa at det vistnok var et af Europas høieste Taarne. Domen bar Spirets første og fiirkantede Etage, der var omgiven af ligesaa mange Pilastre af korinthisk Orden, ligeledes forgyldte. Derefter fulgte den egentlige Pyramide, hvis Spids endte med tre Kongekroner i aftagende Størrelse og to Kugler af forgyldt Kobber. Den største Krone veiede 17 Lpd. 10 Pd., den største Kugle holdt 5 Fod i Diameter. Spirets mellemste Kanter og Lufthuller vare prydede med forgyldte Kugler, Vaser og deslige Sirater. Over Choret stod et mindre Spir. Iblandt Klokkerne udmærkede sig især den saakaldte »Kongens Klokke« ved en usædvanlig sonor Klang. Der blev kun ringet med den paa høie Festdage, og dens Vægt angives til 37 Skpd. 11 Lpd. 6 Pd. Ligeledes fandtes i Taarnet et Klokkespil, der i 1747 flyttedes fra Nikolai Kirketaarn hertil, og som spillede- ved Ligbegjængelser og Brudevielser, naar der­ for betaltes. I den ældre Frue-Kirke fandtes der en Mængde Epitaphier og Mindesmærker over berømte Mænd, som for Størstedelen ødelagdes ved Ildebranden i 1728. Her laae saa- ledes Rigshofmester Peder Oxe, Kantslerne Johan og Christian Friis, Christen Thomesen Sehested og Holger Vind, Admiral Otto Rud, alle Sjællands lutherske Biskopper fra Palladius af, Astronomen Longomontanus, Ole Borch, Ole Rømer, Otto Sperling den Ældre, o. s. v., ligesom Familierne Oxe, Rud, Walkendorph, Friis, Sehested, Sparre, Urne, Gøye, Bille, Wind, Podebusk og Brahe havde Begravelser her. Af de ødelagte Monumenter restaureredes imidlertid efterhaandeu flere, og nye kom til. Blandt de restaurerede Gravkapeller var det Gyldenløveske eller Danneskjold-Laurvigske, der laae tilhøire fra Indgangen under Taarnet; ligeoverfor fandtes det Danneskjold - Samsøeske Kapel. Nærved Døbefonten var det Holsteen-Ledreborgske Kapel, hvori blandt Andre Grev Johan Ludvig Holstein til Ledreborg hvilede. Ved Chorets Omgang fandtes et stort og kostbart Epitaphium over Kort Adeler; det var 16 Alen høit og 8 Alen bredt, og udført af Thomas Qvilinus. Efter 1728 begravedes i Kirken blandt Andre Jakob Langebek, Peder Horrebow, Niels Slange, Kofod-Anker o. Fl. Alle disse Begravelser og Monumenter tilintetgjordes imidlertid ved Branden i 180f.