ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

derik VII, der ikke blev kronet. Over Slotskirken er Riddersalen eller Dandsesalen, og denne indtager saaledes den tredie Etage. Loftet her hørte til Slottets vigtigste Mærkværdigheder, da det var lieelt oversaaet med Billedskjærerarbeide, inddeelt i Kvadrater og Felter. Den tredie Fløi, Prindsessefløien, fik dette Navn, fordi den var bestemt til Ophold for Kongens Børn, den har paa Midten et ottekantet Trappetaarn ligeoverfor Kirketaarnet.. Prindsessefløien er forenet med Kirkefløien ved et Galleri, som danner den fjerde Side af Gaarden. Her findes den store Slotsport, der er opført af Kvadersteen med en Mængde Sirater. Fra det nordvestlige Hjørnetaarn i Kongefløien fører en Løngang, en toetages Galleribygning af Sandstenskvadre, til Andientsliuset, der bestaaer af to Etager. I den nederste findes Møntporten, der danner den nordre Port, i den øverste den saakaldte Konseilssal, som væsenlig er dekoreret af Christian V. Den mellemste Slotsgaard begrændses af to Bygninger, hver paa to Etager, og som hver have et ottekantet Taarn med et lille Spiir. Den østre Fløi kaldes Kancellibygningen, i den vestre Fløi have Amtmændene over Frederiksborg Amt boet. For Enden af den mellemste Slotsgaard ligger et Porttaarn, gjennem hvilket man over en krum Bro, S-Broen, kommer til den forreste Gaard. I Christian den Fjerdes Tid stod Slottet i sin største Pragt, det straalede af Forgyldning, og Slottet betragtedes som et af de skjønneste og prægtigste i Europa. Alt, hvad der andetsteds var gjort af Jern, hedder det, var her gjort af Sølv. Men i sin fulde Herlighed stod Slottet ikke længe og allerede Christian IV maatte formindske dets Pragt. Senere led det endnu mere, og under Christian den Sjette ombyggedes Meget af Slottets Indre, »nye Skillerum bleve opførte, nye Gange anlagte, Trægulve og Gibslofter anbragte paa de fleste Steder, Tapeterne afrevne og anderledes anbragte«, »thi«, hedder det i Danske Atlas, »Værelsernes Indretning, Meubler og Prydelse paa Dørre, Lofte og andet vare tilforn efter den antique Smag, meget kunstige, men ikke til dagelig Brug saadanne, som denne Tids Levemaade udkræver». Slottet henstod der­ efter i længere Tid saagodtsom ubeboet, indtil Frederik VII tog sin Residents her. Der gjordes nu meget for at bringe Slottet tilbage til sin gamle Skikkelse, en Virksomhed, der allerede var paabegyndt i 1836, men den blev brat standset. Lørdag den 17de December 1859 udbrød der Ild i Kongefløien i 4de Etage, hvor der nylig var indrettet en Antikvitetssal for Kongen. Ilden udbredte sig med en rasende Hurtighed og ødelagde Kongefløien, Prindsessefløien samt en Deel af Kirkefløien. Snart begyndte man dog paa Gjenopbygningen ved Hjælp af frivillige Bidrag og nogen Understøttelse af Staten. Ydermurene ere bievne gjenopførte, og man har restaureret Kirken saaledes, at den har kunnet indvies i August 1864.