ChristenBerg_1911

— 98 —

Kjøbenhavn«. Tilsidst kaldte han »Europæerne« for »grønne Mennesker«. Hørup gav ikke direkte Svar herpaa. Men han lammede Berg ved at organisere en ny radikal Hær med et stort Hovedstadsblad som sit mægtige Vaaben. Den »intelligente« offentlige Mening, som det var saa vigtigt for Berg at have med sig, hvis han skulde danne Ministerium, og som han havde været paa Nip­ pet til at vinde, gik hermed over paa Hørups Side. Den liberale Bevægelse i Kjøbenhavn vendte sig fra nu af ganske bort fra Berg. Han kom ikke mere til at tale i »den liberale« før paa Grundlovsdagen 1891, da han atter havde allieret sig med Hørup. Og samtidig forstærkede Hørup sin Agitation mod For­ svarssagen. Thi han vidste, at her skulde den Bro bygges, ad hvilken Berg skulde vandre over til Re­ geringsmagten. Hørup ansaa Berg for en »Militarist«. Derom fore­ ligger der en bestemt Udtalelse af ham. Men Hørups Brug af dette Ord trodsede jo dets gængse Betydning. I Virkeligheden var Berg det stik modsatte af en Militarist. Han var i det militære Spørgsmaal den største Civilist, der kunde tænkes. Taget i det store var hans Ideal » F o l k e v æ b n i n g e n«, »et Danne­ virke i hver Mands Bryst«, og en Riffel i hver vaaben- før Mands Hus. Han var altsaa principielt mod Fæst­ ninger, navnlig en Landbefæstning, allermest Kjø­ benhavns Befæstning. »Man lægger for megen Vægt paa Forsvaret med Skanser og Kanoner, og for liden

Made with