ChristenBerg_1911

— 16 —

ogsaa i Klæderne var skaaret efter Moden fra 48. Hørup, der var »En fra 64«, var i Grunden Bergs Modsætning i det almindelige Syn, og derfor kunde der aldrig komme mere end et Klogskabsforbund i Stand mellem disse to. Sit næste stærke Indtryk fik han af Forstanderen for Ranum Seminarium, L u d v i g M ü l l e r , en betydelig, fribaaren, selvskabt Personlighed, Grundt­ vigs »kæreste Elev«. Igennem ham blev han Grundt­ vigianer. Igennem ham forstærkedes ogsaa den Oppositionsaand, der laa ham i Bladet som Almue­ søn. Han gik ud fra Ranum Seminarium som en Oprører mod Autoriteter, ikke mindst mod de gejst­ lige Myndigheder, der havde Tilsyn med Skole­ væsenet. Men han gik ogsaa ud derfra som en i dybere Forstand Kristen end han havde været, da han endnu kun var Bondesøn. Det var den anden Side af Ludvig Müllers Paavirkning. Berg bleve gen­ nem ham »vakt«. Paa Seminariet var han ikke alene den bedst be­ gavede Elev og fødte Duks, men tillige sine Kamme­ raters Ordfører og Forsvarer, Høvdingen, der ved alle Lejligheder førte an og benyttede sin overlegne Stilling til Gunst og Gavn for alles Interesse. Og knap havde han, efter at have bestaaet sin Eksamen i Sommeren 1850 med Udmærkelse, samme Efteraar faaet sit første Kald i Vilsted, før han begyndte at røré Vingerne. Det var ganske vist ingen Ørneflugt, hvortil han hævede sig den første Gang, han traadte