ChristenBerg_1911

Beskaffenheden af den Skole, der skulde træde i den nedlagte Latinskoles Sted. Berg vilde have en almindelig Borgerskole, Lehmann en Skole for »den højere Dannelse« — det var et helt lille Forspil til den senere Kamp mellem de Nationalliberale og Folkepartiet. Som Ring danner sig uden om Ring, saaledes ud­ videde han efterhaanden sin Indgriben til stedse større Kredse og Æmner, fra Skolevæsenet til andre stedlige Interesser, Klubber, Møder, offentlige Fester, religiøse Sammenkomster, Aviser, herfra atter til Kommunens Anliggender, og endelig herfra til den store Politik. Første Gang Berg optraadte som politisk Taler var i 1859 ved en Grundlovsfest, som Kredsens Landboere holdt for sig for at byde Borgerskabet Trods. Ved det næste Aars Grundlovsfest, hvor Land og By atter havde fundet hinanden, udæskede han Orla Lehmann, der var til Stede som Æresgæst, til at forklare sig nærmere om sin bekendte Ud­ talelse, at det var »de begavede, de dannede og de rige«, hvem Magten ved den frie Forfatnings Ind­ førelse var tilfaldet. Hvorfor skulde Berg og Lehmann mødes som Modstandere? Hvem havde mere end Orla Lehmann vakt den nationale Stemning, under hvis Tegn Bergs Ungdom stod! Og hvem havde løftet højere det Ban­ ner for den abstrakte »Frihed«, som ogsaa var den­ ne unge Jomfrutalers højeste Ideal! Ja, — men hvem havde ogsaa mere selvbevidst, mere »født« og

Made with