ChristenBerg_1911

— 24 —

Erfaring og Kritik, anstille Sammenligninger, afslibe Ensidigheder, skærpe det psykologiske Blik. Til Gengæld havde han gaaet en Skole i Men­ neskekærlighed igennem og derved erhvervet sig en Hjærtets Dannelse som faa. Han, der engang blev Lærer for Lærerne og for de mest myndige, var begyndt som Lærer for de mest umyndige. Og han havde paa denne sin Vej samlet sig en Række Vid­ nesbyrd om sin Humanitet, lige fra han som 16 Aars Dreng bestyrede Skolen i Trans til han som Skole­ lærer paa Bogø var den anerkendte Selvhersker over en hel Ø’s Befolkning, som nok kunde staa Maal med de Vidnesbyrd om human Dannelse, den lærde Verden erhverver sig. Saaledes var Manden, da han traadte ind i det politiske Liv. 3. Berg og Grundloven af 1866. Fredsslutningen virkede næsten bedøvende paa Berg og hæmmede hans Lyst til at tage Del i det politiske Liv, hvis Kaar fra nu af syntes ham saa usle. Han laa i Eftersommeren 1864 i København for at tage Kursus i Engelsk og overværede som Til­ hører Rigsraadets Forhandlinger om Freden. Selv han, den altid frejdige og stærke, gik derfra som en haabløs. Berg forstod ikke, at netop denne sørgelige Fred skulde blive Udgangspunktet for en ny politisk Tids

Made with