ChristenBerg_1911

— 33 —

stemning. Han var ved denne Lejlighed nok saa god en »Grundtvigianer« som de mange andre, der med gamle Grundtvig i Spidsen til det sidste stod fast paa Junigrundloven. I. A. Hansens Afstemning derimod var i bedste Fald et praktisk Regnestykke, et nøg­ ternt og temmelig fedtet Stykke Diplomati, skaaret over de agrariske Interessers Læst, og beregnet paa at bane Vej for en snæversindet, materialistisk, i sin Konsekvens ganske reaktionær Agrarpolitik. Deres Veje skiltes derfor ogsaa saa at sige Dagen efter Afstemningen. Berg vendte tilbage til det grundtvigianske eller som det ogsaa hed »det natio­ nale Venstre«, og blev i de følgende 4 Aar en af dette Partis Talsmænd paa Møderne ude i Landet og en — dog kun meget sparsom — Medarbejder ved Par­ tiets Organ, det af Sofus Høgsbro redigerede Uge­ blad »Dansk Folketidende«. Han stod i det Hele i det Brændpunkt, hvor de nationale og grundtvigian­ ske Ideer mødtes, og bedømt efter »Livssynet« stod han derfor i Virkeligheden de Nationalliberale nær­ mere end han stod de to Grupper af Venstre, I. A. Hansens »Oktoberforening« og Bjørnbaks og Geert Winthers »Jydsk Folkeforening«. Det, der skilte ham fra disse to Venstregrupper, var navn­ lig Haabet om Slesvigs Generhvervelse, » D a n ­ m a r k s L i v s s a g « , som han kaldte det. Ogsaa for de skandinaviske Drømme var han endnu ikke helbredet, og han undgik ikke paa Møderne at faa Christen Berg'. 3