ChristenBerg_1911

— 45 —

og smaa Bønder, at den gik i Stykker derved. Den officielle Ophævelse af Oktoberforeningen skete den 1. August 1870. Kort iforvejen var Skandinavismens politiske Organisation, det saakaldte n o r d i s k e S a m f u n d , ogsaa gaaet i Stykker. Det var de to kæmpende Lejre, der strøg deres Flag, og det betød, at et bestemt Tidsafsnit var forbi. Skuffet af de tidligere Forbundsfæller, Bonde­ vennerne af Godsejerne, Grundtvigianerne af det saa­ kaldte Mellemparti, begyndte man at flytte sine Telte sammen. Den første Frugt af Venstregruppernes fælles Raadslagning var, at man enedes om at nægte Ministeriet Frijs den Bevilling paa Finansloven, hvis Vedtagelse det havde gjort til et Kabinetsspørgsmaal. Denne Nægtelse skyldtes mindre saglige Hensyn end Ønsket om at hævde som konstitutionelt Princip Folketingets Fortrinsret med Hensyn til alle Bevil­ linger. Den næste Frugt af Fællesskabet var en Adresse til Kongen om Samlingens Forlængelse ud­ over Ministerskiftet. Efter dens Ordlyd skyldtes den Ønsket om at gøre forskellige Lovarbejder fær­ dige, men bag Ordene laa atter Hævdelsen af et konstitutionelt Princip, nemlig Fordringen om, at et Ministerskifte ikke maatte ske uden medens Rigs­ dagen var samlet. Hermed havde man fundet det politiske Princip, der kunde forene de skilte Venstregrupper, nemlig Parlamentarismen. Det næste Bindemiddel blev givet derved, at det ny Ministerium, Ministeriet Holstein-

Made with