ChristenBerg_1911

— 60 —

ensstemmelse med det af den almindelige Valgret ud- gaaede Ting«. Den blev vedtaget den 31. Marts 1873. Landstinget vedtog med Nellemann som Ordfører en Modadresse, og Kongen afviste Folketingets Adresse som »udgaaet af en Miskendelse af den ved Grund­ loven givne forfatningsmæssige Ordning«. Saa fore­ slog Berg den 2. Maj 1873 at forkaste Finansloven. Ved disse Lejligheder holdt Berg store Taler, der skal have gjort stærk Virkning ved den dybe Over­ bevisning og personlige Sanddruhed, hvorom de vid­ nede, og den Kraft, der udfoldede sig i det mundtlige Foredrag, men som i Rigsdagstidende tager sig min­ dre godt ud, fordi der intet Forsøg gøres paa en juridisk Begrundelse, og fordi den »Folkevilje«, der stadig stilles bag Kravet, ikke er identisk med en vir­ kelig moralsk eller fysisk Magt. Det Ord fra Modstan­ dernes Side, der ved Siden af Kriegers historiske og statsretlige Udviklinger gjorde stærkest Indtryk, var derfor Holstein Ledreborgs Ord om, at naar man »ikke havde Revolutionen færdig«, var det Hele Tale- maader. Berg begynder med, at i Tiden mellem 1849 og 64 har »Friheden« ikke kunne befæstes og virkeliggøres paa Grund af den ydre Politik. Saa kom der nogle Aar, hvor Folkepartiet ikke var modent til at hævde Parlamentarismen’Princip, men siden 1870 »har dette Princip været Nr. Et og Nr. Et og atter Nr. Et«. I Mellemtiden er Højre blevet 25 Aar ældre, »men vi har bevaret den samme Ungdomsglæde over Fri