ChristenBerg_1911

— 67 —

Krabbe og Høgsbro fra Venstres Side. Men atter brød Berg Broen af. 22 Mand stærk gik han imod Overenskomsten og sprængte sit Parti i »de 22« og »de 30«. Hans Stejlhed kaldte atter Stejlheden frem i Landstinget. Godsejersiden sejrede, fra alle Sider kaldte man paa Estrup. Og han kom. Den 11. Juni 1875 dannede han sit Ministerium. I disse Aar udfoldede Berg i det Hele stærkt den demagogiske Side af sit politiske Væsen. Medens hans Taler paa Møderne i Somrene 1871 og 1872 havde haft Præg af Oplysning og Vækkelse, begyndte de paa Møderne i 1873 og 1874 at faa en stærkt hidsende Karakter. Saadanne Møder som i Kolding 20. Juli 1873 og i Skanderborg 20. September 1873 rejste Hadet stærkt til begge Sider. Samtidig var Berg gennem Stiftelsen af »Morgenbladet«, der ud­ kom fra 1. Oktober 1873, og ved Holstein Ledre- borgs Tilslutning til Partiet fra Sommeren 1874, traadt i Forbindelse med en ung Opposition af aka­ demiske Hedsporer, først N. I. Larsen og Hørup, siden Holger Drachmann og Edvard Brandes. Gen­ nem dem fik han mange radikale Paavirkninger og agitatoriske Greb udover sin oprindelige Natur. Navnlig Hørup blev hurtigt den Spore, der drev ham frem til de yderste taktiske Greb og ud i den person­ ligt polemiske Tone. Dette traadte stærkt frem i Sommeren 1875, da de 3 unge Lærlinge, Hørup, Holstein, N. I. Larsen, fulgte Mesteren paa hans Rundrejse over Fyen og 5*

Made with