ChristenBerg_1911

— 68 —

gennem Jylland. Skønt Estrup i Virkeligheden var en Konsekvens af Bergs voldsomme Politik, forstod Berg dog snildt at udnytte dette udfordrende, uven­ tede Ministerium mod de Moderate, hvis Forsonlighed ikke tog sig ud i Sommerens Estrupske Belysning. Det lykkedes ham derved at vende Forholdet om, saa at han, skønt Mindretal med sine 22, kom til at staa som »Partiet«, og de 30, skønt Flertal, som For­ ræderne. Situationen var i den Grad kontrær for de 30, at de meget snart trak sig ud af Kampen. Kun Høgsbro fortsatte sejgt Krigen i »Dansk Folke­ tidende« uden at lade sig anfægte af, at Berg i »Mor­ genbladet« tilskrev ham to Breve, hvis personlige Uartighed aabenbart var tænkt som et advarende Eksempel for ulydige Partifæller. Ved Rigsdagens Samling om Efteraaret var Berg atter Herskeren. Den store Venstresejr ved Valget den 20. April 1876, der for en stor Del var en Frugt af den Berg- ske Agitation og de nye Kræfter, han havde tilført Partiet, befæstede hans Magt endnu mere. Snart for­ stummede al Reformtale paa Rigsdagen, og man hørte kun det stærke Spil paa Instrumenterne. Pa­ rolen lød alene: Berg — Estrup. Alle andre traadte i Skygge. Politiken blev en ren Kraftprøve mellem disse to Mænd, der begge elskede Styrken, havde fremkaldt hinanden og levede paa hinandens Be­ kostning. Kraftprøven endte som bekendt med det første Provisorium af 12. April 1877.

Made with