ChristenBerg_1911

— 70 —

lærer havde modtaget en Tilrettevisning af Regerin­ gen, nedlagde han straks sit Embede. Siden Efter- aaret 1874 havde han da været en fri Mand fuldt ud. Han trængte vel ogsaa nu til at have sit Hjem nær­ mere ved Begivenhedernes Centrum, og var derfor i 1874 flyttet til Kjøbenhavn, hvorfra han dog atter i 1876 flyttede til Hillerød, for personlig at vaage over den Avis, han her udgav, og som én Gang skulde blive til den mægtige »Frederiksborg Amts Avis«. Det var ogsaa et ægte Bergsk Træk, at han, da han engang var bleven udskældt af Ploug i »Fædre­ landet«, udfordrede denne til »en mundtlig Duel«. Alt dette var det jo, der indbragte ham den store Popularitet, der efterhaanden voksede til en Slags Mystik. Man dyrkede ham i begejstrede Øjeblikke som en Konge; ved et Møde var han bleven fejret som »Kongen paa Bogø, der havde udrettet mere end alle Fyrster«, og en anden Gang, da han allerede havde faaet 18 Hurra’er, fik han endnu 9 til med den Motivering, at 27 Skud hørte jo til en Konge­ salut. Rent menneskeligt set var det Bergs Natur imod at gaa paa Akkord. Hans Væsen passede derfor saa slet som muligt til Forfatningen af 1866, hvis Aand er ét med Overenskomst. Frede Bojsen, Høgsbro, Thomas Nielsen, det var Mænd efter denne Forfat­ nings Tanke. Berg derimod ikke — ’dg én Mand til heller ikke: Estrup. De kom derfor til at staa over­ for hinanden som de to Geder i Fablen, der mødtes