ChristenBerg_1911

— 86 —

hørte ind under Bergs politiske Scepter. Han ud­ strakte det, og Kresen lystrede blindt. Den Disciplin, hvormed dette Valg blev ført igennem, uden at en eneste Vælger brød ud, er et af de største Vidnesbyrd om Styrken af Bergs Partimagt i disse Aar. Han havde en bestemt politisk Plan med dette Valg, der laa en bestemt Aftale, et »do utdes« bag der ved, og dette »bagved« fuldbyrdedes nogle Maaneder efter, da Berg og Brandes — med Hørup som den Tredie i Forbun­ det — i Forening fra Nytaar 1881 overtog »Morgen­ bladet«. Og Berg gennemførte Aftalen uden et Øjebliks Vaklen. Med en mageløs Loyalitet overfor sin nye Forbundsfælle tog han Konsekvensen af hans Op­ træden. Set i Belysning af det senere, med den reli­ giøse Modsætning motiverede Brud med Brandes, faar Bergs Handlemaade ved denne Lejlighed kun en politisk-psykologisk Interesse. Man kan ikke bruge den som et Bevis paa hans Aands­ frihed, men den er et Bevis paa, at han havde den ægte politiske Samvittighed, Samvittigheden for det enkelte Tilfælde og Øjeblik, men som ikke for­ pligter længere frem eller til nogen Konsekvens. Da Vælgerfolket paa Langeland uden Kny modtog Bergs Parole for Valget, kunde han godt have holdt sig tilbage. Men saa vigtigt var det ham aabenbart, at træde ind for Brandes, at han faa Dage e f t e r selve Valget udsendte et Slags politisk Hyrdebrev, hvis man kan kalde dette af en næsten fritænkerisk Aand