KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

F R A F R E M G A N G T I L N E D G A N G .

D e r er intet Nyt under Solen. Klagerne over den hoje Husleje i Kjøben- have lydt for nu. Den alsidige Universitets-Kansler Erik Pontoppidan omtaler i sin indholdsrige Bog »Oeconomisk Balance« (1759) »den hojtstigende aarlige Husleje«. »En maadelig familie,« klager han, »som vil have Ind- kjørsel og saa meget Gaardsrum, som Vognen kan vendes paa« — For­ dringerne den Gang gik i andre Retninger end nu — maa give »3, 4 ja 500 Rixdaler«. »Men, fojer han til, saa boer en stor Del af vore Borgere vistnok nu lige saa vel og tildels langt bedre end Herrer af hoj Stand i fordum Tid«. Han er glad ved sin Tids Kjøbenhavn, Byen er i hans Tanker gaaet mægtigt frem. »Det ses allertydeligst,« skriver han, »naar vi ligne en al de gamle Gader mod de nye, f. Ex. Østergade mod en Gade i det nye Frederiks-Kvarter.«1 Han peger altsaa ikke paa de Huse, der bleve byggede efter den store Brand i 1728 — de vare, som vi have set, jo ogsaa maadelige nok — men han peger paa det nye Amalienborg-Kvarter, for hvilket der paa saa mange Maader blev kjælet. »Den store Plads«, der skulde anlægges dér, skulde omgives af fire adelige »Hoteller«, og derved kom man til at stille Fordringer ogsaa til Omgivelserne. I Oktober 1749 modtog Kjøbenhavns Magistrat den af Arkitekten, Oberst­ løjtnant Eigtved efter kongelig Befaling udarbejdede Plan for Kvarterets Be­ byggelse. Kongen vilde skjænke de Lysthavende de paagjældende Grunde, men saa skulde der ogsaa bygges godt og kjont. Husene skulde være af Grundmur til Gaden, og Vinduerne skulde have lige Linie og Flugt; Tegningerne til hvert enkelt Hus skulde forelægges Kongen. Mellem de Første, der byggede