KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

224

FRA FREMGANG TIL NEDGANG

Forløb at maatte holde en Dreng og efter andre to Aar at kunne faa Til­ ladelse til at holde en Svend.1 Hvad der saaledes skete, var forfærdeligt i Mesternes Ojne. Allerede i September 1794 havde Lavet sendt Kommissionen en længere advarende Skrivelse: »Erfarenhed lærte tidlig vore Forfædre, at Forandringer i Lovgiv­ ningen med Forsigtighed bor foretages; at nye Bestemmelser, som ikke virke storre Held end de forrige, ere skadelige, helst naar de tillige krænke Tredje­ mands Rettigheder.« Ogsaa for Svendenes egen Skyld, burde Alt blive ved det igjennem Tiderne Prøvede, saaledes at Lavet kunde bevare den gamle, nødvendige Anseelse, »Kunsten [d. v. s. Murernes Kunst] er i mere end een Henseende vigtig«, langt vigtigere end de Næringsveje, »der gaa ud paa, at beordre en Brygning eller sammenrulle et Kræmmerhus.«2 Murmesterne talte med Selvfølelse imod et Forslag, der kun kunde kaldes ypperligt, »fordi det hetitles med Frihed og Lighed«, men hvad hjalp deres Tale? Forslaget blev dog Lov, og nu saa mange af dem Forholdene, som om al Diciplin og al Udsigt til sikkert Erhverv var bortfalden.3 Det var jo ogsaa for gamle Lavsmestere en mærkelig Ting, at det nu var i Overensstemmelse med Loven, at en Dreng kunde blive Svend uden at have staaet i Lære, at en Svend efter nogle faa Aars Forløb kunde fordre at blive Frimester og' faa Ret til at oplære en Dreng, at en Svend ikke uden sin Mesters udtrykkelige Tilladelse maatte revse en Dreng med Hug, og at en Mester, »der begegnede sin Svend med Skjældsord«, kunde være udsat for at skulle gjore ham en Æreserklæring for Politiretten. Man værdsatte ikke det Frihedspust, der gik igjennem Forordningens Bestemmelser med bestemt Sigte paa at hojne den personlige Dygtighed. Og Tiden stillede sig paa Mesternes Side. I de Aar, der kom, blev der efterhaanden slaaet en Streg over baade det Ene og det Andet, som Forordningen havde tilsigtet. Forholdene bleve i Meget de gamle igjen. Det nye Aarhundrede begyndte med en Række for Udviklingen sorgelige og fattige Aar. Allerede i 1799 rystedes en Del af Kjøbenhavns Handelshuse ved en Krise, der ogsaa føltes i Murernes Kreds, Murmesterne Anton Wilcken, Hans Chr. Schmidt og Michael Bålckow gjorde Opbud eller tik Moratorier overfor deres Kreditorer.4 Den danske Handels gyldne Tid var absolut forbi, da Dan­ mark inddroges i Tidens Krigsbegivenheder. Slaget paa Rheden i 1801 var et Varselskud, der fulgtes af Kjøbenhavns Bombardement i 1807. Al Landets