KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

256

TIDEN FRA 1848 TIE 1851

overholdt. Et Valg fandt overhovedet slet ikke Sted, de 32 Repræsentanter suplerede simpelhen sig selv. Herom tilskrev han i April 1848 Magistraten, og nu blev den Sag ordnet. Men Repræsentanternes Karakter forandredes ikke derved, de blev ikke mindre virksomme derfor, og den 18. September 1848 sendte Svendene M. Rech, J. Madsen, F. C. Jensen og J. F. Kiempff paa Repræsentanternes Vegne Oldermanden en Skrivelse, hvori de foreslog Ned­ sættelsen af en Komite, bestaaende af lige mange Mestere og Svende, til Overvejelse af de Forandringer, der kunde ønskes i Lavets Indretning. Denne Skrivelse fremkom under Valgkampen, der gik forud for den grund­ lovgivende Rigsforsamlings Sammentræden den 23. Oktober 1848. De ved Valg­ møderne og paa anden Maade fra een Side fremkomne Ønsker om Nærings­ frihed havde i hoj Grad skræmt Haandværkerne, og Svendene begynde da ogsaa deres Skrivelse med en Udtalelse om, at de ønske Murerlavets ved­ blivende Bestaaen, de ville »modarbejde de vrange Anskuelser om Laugene, som i forskjellige Retninger har gjort sig gjældende«. Herefter er det natur­ ligt, at Mesterne sige Ja til Forslaget, Komiteen traadte sammen; den kom til at bestaa af Murmesterne C. O. Aagaard, J. F. Ahrens, C. Bonecke og N. 14. Hoffensetz, Mursvendene C. A. Axel, M. Beck, J. Leisted og M. Stæcher samt Stenhuggermester J. F. Scheller og Stenhuggersvend J. F. Hansen. Hvad den udrettede, var imidlertid ikke store Ting. Dens Resultat blev en lille trykt Pjece, dateret Februar 1849: »Forslag til Forandring i Murer-og Stenhugger- laugets nuværende Laugsindretning«. Lavet skulde bevares; en Drengs Læretid skulde sættes til 4 Aar for Murerne, 5 Aar for Stenhuggerne; i Bedømmelsen af Svendeprøverne skulde to duelige Svende deltage; Mesterprøven skulde gjores billigere og noget mere praktisk; en Svend skulde, naar han havde opnaaet en Alder af 45 Aar, havde været 20 Aar Svend og i disse Aar havde svaret sine Tidepenge, kunne blive Frimester uden at aflægge nogen Mester­ prøve, og den fælles Opsigelsesfrist skulde sættes til fjorten Dage. Der er saa godt som Intet, der peger paa, at Forslagene ere fremkomne i det bevægede Aar 1848, det Eneste er maaske, at der helt igjennem fordres, at Fremmede eller Udlændinge (d. v. s. Tyskfødte) skulle staa tilbage for de i Danmark Fødte, og at den, der vil være Mester, skal »for Oldermanden og Bisidderne godtgjore, at han kan skrive det danske Sprog.« Forslagene øvede ingen Indflydelse paa Forhandlingerne i den grund­ lovgivende Rigsforsamling, der vedtog den imod Lavene rettede Paragraf i