KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907
EN OVERGANGSTID
mange smukke Dromme 0111 Guld og gronne Skove er desværre blevne til lige saa mange bitre Skuffelser«, men derefter udtaler det klart og tydeligt, at enhver Svend er overbevist om, »at hans Fremtid er langt bedre betryg- get under en human Mesters Beskyttelse, som kjender Faget og vil være ham en Støtte i trange Kaar, end under Pengearistokraten«. Kun ved Enig hed mellem Mestere og Svende kan Haandværket frelses, og under Hen visning hertil bede de Mesterne 0111 som hidtil at ville indeholde Tide- pengene hos de hos dem arbejdende Svende, idet de ogsaa gjentage deres »gamle« Bon om, at Mesterne, naar de antage Svende, ville lade Landets Born gaa forud for Svende fra Udlandet. Saa foje de endnu til, at bort- rejsende Svende ikke burde kunne forlade Kjøbenhavn uden Oldermandens Vidnesbyrd om, at de havde opfyldt deres Forpligtelser til Lavet, »da samme jo aldeles ikke er opløst, men kun den detaillerede Bestyrelse af Svende lavet er forandret«! De forstaa slet ikke den skete Forandring, og det har sikkert været dem en Trøst, at Mesterne gik ind paa at indeholde Tidepengene. Svendelavets Formaal var efter de nye Love udelukkende et velgjorende. Lavet skulde understøtte syge og gamle Medlemmer og yde Begravelseshjælp; og da det store hermed forbundne undersøgende og kontrolerende Arbejde skulde udføres af Formanden, var Formandsposten gjort til en lonnet Post. De, der mente at kunne komme i Betragtning ved dens Besættelse, skulde indgive en af dem selv skreven Begjæring, hvori de angav, hvad de for langte aarlig for Funktionen, samt den Sikkerhed, de kunde stille. M en_ Lavet fik ogsaa Andet at gjore, og her bliver de nye Loves § 47 trods dens stærkt konservative Affattelse et betydningsfuldt Udgangspunkt. Paragrafen lyder saaledes: »For saa vidt mulig at forebygge unyttige og saavel for Ar bejdsgiveren som tor Arbejderen skadelige Tvistigheder, er det Lavets Ønske, at der af Kjøbenhavns Magistrat eller som hidtil af Mesterne hersteds fast sættes tidssvarende, men bestemte Arbejdstider og Daglon for saadant Ar bejde, som ikke er eller kan akkorderes, og at der tillige fastsættes Akkord priser tor alt Arbejde, som kan opmaales. Til disse Priser behøver do« ingen af Parterne at være bunden, naar de ved et Arbejdes Paabegyndelse ere enige 0111 at fravige samme«. Den nye Bestyrelse havde ikke været længe sammen, for den blev op mærksom paa, at ingen af de nævnte »Avtoriteter«, hverken Magistraten
Made with FlippingBook