KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

hvis Tilstedeværelse sporedes. Efter Forslag af Murmester C. P. Wienberg havde Murerlavet i 1874, uden at forpligte sig til nogen fast Dagion, sat »passende« Priser paa al Slags Haandlangerarbejde, og en Fortegnelse over disse Priser blev sendt til alle Murmestere i Kjøbenhavn, ogsaa de mange, der stod udenfor Lavet, men i Februar 1885 fremlagde fem Mestere et For­ slag til en fuldstændig Priskurant for Murarbejdsmænd, og den blev en­ stemmig vedtaget af Lavet. Murarbejdernes Organisation var i Fremgang, og det kan da her i Forbigaaende nævnes, at som Mursvendene havde deres Sangforening, fik Murarbejdsmændene det ogsaa. »Murernes Sangforening«, stiftet den 23 November 1863, var i 1878 gaaet op i »Murersangforeningen Constantia«, der skrev sig fra 25 Marts 1868; Murarbejdsmændenes Sang­ forening stiftedes den 21 Maj 1883. Disse Foreninger vare paa mange Maa- der et langtfra betydningsløst Bindeled1. Under disse Forhold er det naturligt, at de af Murmester Fussing ud­ foldede Bestræbelser bar Frugt. Efter i Sommerens Løb at have plejet For­ handlinger med forskjellige storre Arbejdsgivere og da særlig med Snedker­ mester F. Oxelberg (f 1890), blev der den 28 Avgust 1885 dannet en »Fælles­ forening af Arbejdsgivere«, i hvilken Murerlavet strax indmeldte sig. Murer­ afdelingens Bestyrelse kom til at bestaa af Murmesterne N. Mathiesen, P. Ph. Petersen og C. B. Ette, d. e. Lavets Oldermand og Bisiddere, samt H. N. Fus­ sing og Th. Mathiesen, med Fussing som Formand. Til Leder af Fælles­ foreningen valgtes Maskinfabrikant Th. Hiittemeier, der ogsaa stod som Leder af Foreningen af Jernfabrikanter, der just paa denne Tid udkæmpede en stor Strike og Lock’out, der sluttede i November 1885 med Sejr for Arbej dsgiverne2. Under Aarets store Kamp dannedes Foreningen »Arbejdernes Værn«, der i Almindelighed skulde samle de Svende, der vilde holde sig borte fra Fagforeningerne, og Murerfaget fdi en lignende speciel Forening i »Murer­ foreningen af 1885«. Det var Foreninger, der dog kun fdi forbigaaende Be­ tydning, men givet er det, at Smede-Lock’outens Udfald og dens Følger, bl. A. en betydelig Arbejdsløshed, lagde et stærkt Tryk over Svendeorgani­ sationerne. Som Murerlavet i 1885 kort afviste en Henvendelse fra Mur­ svendenes Understøttelsesforening angaaende Fagets Lærlingeforhold, saaledes gjorde det i 1887 det Samme, samtidig med at det afslog en Begjæring fra