HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår 99 riget Danmark i Aaret 1872“, hvorfra ovennævnte cita­ ter er hentet. Denne overordentlig interessante og sto f­ rige redegørelse lider imidlertid af væsentlige mangler, når det drejer sig om købstadsarbejdernes og de køben­ havnske arbejderes forhold, og er uanvendelig til belys­ ning af vort problem, idet den ikke skelner mellem fag­ lærte og ufaglærte arbejdere. Heller ikke professor Jør­ gen Pedersens i 1930 udkomne bog om arbejdslønnen i Danmark er brugbar i denne forbindelse, da der ikke gø­ res noget forsøg paa at opstille et budget for køben­ havnske arbejdere på grund af manglende oplysninger om priser og forbrug.4 For Københavns vedkommende står man altså i virkeligheden på bar bund. Imidlertid er det muligt på grundlag af det materiale, som indenrigsm inisteriet samlede i begyndelsen af året 1873 og delvis benyttede ved udgivelsen af det ovenfor nævnte værk, at give et ikke uvæsentligt bidrag til be­ lysning af fabriksarbejdernes og arbejdsmændenes øko­ nom iske forhold i København i 1872. Til bedømmelse af materialets art vil det være formålstjenligt noget nær­ mere at gøre rede for, hvorledes arbejdet med at ind­ hente de fornødne oplysninger organiseredes. Et i Kø­ benhavn af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg med borgmester L. C. Larsen som formand og cand. jur. C. Nyrop som sekretær tilstillede arbejdsgiverne i byen to skemaer til udfyldning. Det første skema, skema A, over­ raktes alle arbejdsgivere, som havde lønnet medhjælp. Blandt de spørgsmål, som skulle besvares, skal her kun fremdrages dem, der er af interesse i denne sammen­ hæng, nem lig: Hvor mange arbejdere der var beskæf­ tiget ved fabrikken, inddelt efter alder og køn. Hvor mange faste arbejdere der fandtes og hvor mange tem­ porære, samt hvor mange af arbejderne der var ufag­ lærte. Yderligere skulle der gives oplysning om, hvad arbejderne i gennem snit tjente ved akkord og ved dag