HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår

1 Q 9

en hyppig Drik, The bruges kun i Sygdomstilfæ lde“. Men han tilføjer, at dette gælder kun den bedre stillede del af håndværkerstanden og den ualmindelig godt stillede arbejdsmand. Den almindelige arbejder spiser ikke dag­ lig varm mad.23 Det er i det hele taget et forhold, som forstanderne for fattigdistrikterne og understøttelsefor­ eningerne — der ifølge deres stilling må antages at have et grundigt kendskab til den mindre bemidlede del af arbejderstanden — atter og atter fastslår, at jo mindre indtægterne er, jo sjældnere spises der varm mad. Ko­ sten, siger således formanden for 9. distrikts understøt­ telsesforen ing, „bestaar hovedsagelig af, hvad man be­ nævner tør Kost, og udgør i Forbindelse med Kaffe det sædvanlige Middagsmaaltid for Massen af de Personer, der søger Hjælp hos Foreningen; kun en eller højst to Gange ugentlig træder en Ret varm Mad i Stedet“. Men den varme rets mere eller mindre hyppige forekomst er betinget ikke alene af indkomstens størrelse, men også af lejlighedens udstyr. „Hvor Lejligheden er nogenlunde ordentlig, giver det som oftest Hustruen Lyst til at lave varm Mad — hvor man derimod bor paa Kamre (til Leje å 18— 20 Mark m aanedlig), hvor flere Familier har Ad­ gang til samme Køkken, eller hvor der slet ikke findes Køkken, og hvor den derfor maa koges i Kakkelovn, sp i­ ses vistnok aldrig varm Mad i Hjemmet. Derimod drikkes der megen Kaffe“ .24 Middagsmaden består i øvrigt, når den serveres, for det meste af gule, grå eller grønne ær­ ter, hvidkål kogt på islandsk lammekød „og en lille Bid F læ sk“, yderligere af vandgrød og øllebrød. „Naturligvis kun een Ret“. Vi hører også, at hestekød begynder at vinde indpas.25 Hvad angår forbruget af brændevin og tobak, var det naturligvis — dengang som nu — meget individuelt, end­ skønt brændevinen var en alm indelig forbrugsartikel.