HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

1 1 2 R. W illerslev ligere. At man imidlertid ikke spiste mælkemad, står bl. a. i forbindelse med, at mælk dengang var en kostbar og temmelig sjæ lden vare,32 og at man i de fattigere fam ilier formentlig sjæ lden spiste billige varme retter som kartofler og vandgrød, skyldes som nævnt blandt andet de dårlige bolig- og køkkenforhold. Også andre ting kan naturligvis have sp illet ind, men at forstander­ nes iagttagelser må anses for rigtige, bestyrkes af de 4 husholdningsregnskaber, som Dansk Arbejdersamfund indsendte, og som tabel 4 er bygget over. T a b e l 4. Levnedsmi dde l udg i f t e r f or i arbe jderf ami l ier og hånd ­ værkerfami lie r. Husholdningsregnskab 1. månedi. ud g.: 19 rd. 5 mk. 2 sk. 2. ugenti. „ 5 rd. 3 mk. 2 sk. 3. „ „ 6 rd. 1 mk. 1 sk. 4. „ „ 4 rd. 2 mk. 9 sk. Til brød og madfedt % 5 rd. 4mk. 14 sk. 29,3 1 rd. 5mk. 15 sk. 36 2 rd. 2mk. 9 sk. 40,1 2 rd. 0mk. 2 sk. 45,7 Det er påfaldende, hvilken væsentlig rolle brød og madfedt spillede i alle de fire husholdninger i sammen­ ligning med nutiden, men det fremgår tillige, at det la­ veste husholdningsregnskab, som i øvrigt tillige var det, der omfattede flest personer,33 har forholdsvis langt den største udgift hertil. For yderligere at fremføre grundlaget for de følgende beregninger eller rettere overslag vil jeg i tabel 5 så de­ tailleret, som materialet tillader det, gengive hushold ­ ningsregnskab nr. 4, hvis indtægter og udgifter er dem, der bedst stemmer overens med den „gennemsnitlige ar­ bejderfam ilies“. Hvad nu angår det herefter beregnede budget for vor „gennemsnitlige arbejderfam ilie“, kan man med rette