HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

1 2 4 R. W illerslev til at opstille et arbejderbudget. Men der kan næppe her­ ske tvivl om, at arbejdernes leveomkostninger i det væ­ sentlige har løbet parallelt med købstadsarbejdernes, om­ end på et højere plan. Den eneste post på budgettet, om hvilken man med rette kunne formode, at den i København fremviste særsvingninger, er huslejen , men med hensyn til denne synes der ikke at være tale om nogen forøgelse fra midten af 1860erne indtil 1872.47 Betragter vi nu leveomkostningerne for en ufaglært arbejder i købstæder­ ne, således som de er udregnet af Jørgen Pedersen, vil man finde, at 1872 på ingen måde er noget ekstraordi­ nært dyrt år. Fra og med 1855 til 1872 er der kun 6 år, som fremviser lavere leveomkostninger, medens 11 frem­ viser højere,48 hvad der i kurveform er illustreret på fig. 1, kurve I. Det fremgår af kurven, at leveomkostninger­ ne navnlig i årene omkring 1855 og 1868 lå betydelig højere end i året 1872. Da nu lønningerne i 1872 som nævnt i almindelighed lå på et højere niveau end i tiden forud, må Scharlings konklusion, at de økonom iske v il­ kår for de københavnske arbejdere i 1872 sku lle være unormalt slette, være forkert. Tværtimod må 1872 be­ tragtes som et forholdsvis normalt år, og der har været adskillige år såvel i 50erne som i 60erne, hvor arbejder­ nes realløn har været endnu ringere. Men når vi tager i betragtning den overordentlig lave levestandard, som mange arbejdere levede under i 1872, er det rimeligt at antage, at en yderligere forringelse må have henvist mange af dem til fattigvæsenets forsorg. Jeg har derfor i tabel 8 foretaget en sammentæ lling af de væsentligste grupper af forsørgede under fattigvæsenet. Der er i ta­ bellen ikke medregnet de syge, konfirmerede børn under fattigvæsenets tilsyn , børn i fattigvæ senets skoler, samt enkelte andre mindre væsentlige kategorier, som i 1857 blev unddraget fattigvæsenets adm inistration.49

Made with