HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

En fajencetallerken fra 1648 i Bymuseet

1 6 1

våbenmærker; forståeligt nok har emnet ikke fristet til system atisk indsam ling. Stort håb om at løse tallerke­ nens våbengåde kunde man derfor ikke nære. Men da en kort gennemgang af datidens storborgere i Næstved og andre sjæ llandske købstæder ikke gav noget resul­ tat, måtte man spørge, om tallerkenen ikke kunde være københavnsk? I århundredernes løb er jo mange møbler og andre antikviteter vandrede fra hovedstaden ud på bondelandet, efterhånden som moderne skiftede. Og tak­ ket være de store registre til Københavns diplomatarium lykkedes det da også snart at finde det eftersøgte ægte­ par: We r ne r Kl ouman og Ingeborg Mathias datter. Ikke blot navnebogstaverne passer, men tilmed viser mands­ våbnet sig at være talende. Fuglekloen på hjelmen og det laurbærkronede mandshoved i skjoldet illustrerer slægtsnavnet. Og tallerkenen fører os ind i det køben­ havnske bourgeoisis inderkreds. Grundlæggeren af slægten Klouman — eller Klauman, som navnet senere blev skrevet — 2 var en matador i Christian 4.s København. Werner Klouman den ældre var en indvandret tysker, der nævnes som broder i det danske kompagni (skydeselskabet) 1595, men dog først synes at have taget borgerskab 1605. Han drev handel med silke- og klædekram, men deltog desuden i mange andre affærer. 1620 var han således mellem de borgere, der fik privilegium på at drive en reberbane mellem far­ veriet og vandkunsten, og året efter deltog han i starten af de islandske participanters reberbane uden for da­ tidens Østerport. Han var da også parthaver både i det islandske og det ostindiske handelskompani, og da de menige købmænd og kræmmere 1636 forpagtede Børsen 2) Anna Levin og Nanna Lange: Supplerende Oplysninger om den ældre danske Slægt Klauman i Personalhist. Tidsskr. 7, \ , 18 ff., hvis talrige kildehenvisninger der ikke er grund til at gen­ tage her.

i l