HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

2 2 Otto Mackeprang måtte hun synge den da capo. Der blev givet hende til­ bud om at indtræde i hoffets tjeneste her i landet. Hun afslog. Hun kunne ikke tænke sig at være så langt væk fra sin familie. Til København kom hun igen det følgende år for derefter at knyttes til hofteatret i Stuttgart, hvor hun en årrække sang de førende sopranpartier i de ope­ raer, som blev givet dér. Men så kom ulykken til hende. Af den despotiske hertug Carl Eugen i Wiirtemberg blev hun uden forudgående rettergang holdt fangen i otte år på Hohenasperg grundet på hendes kendskab til forskel­ lige intime familieforhold. Efter frigivelsen levede hun som en meget søgt sanglærerinde i Heilbronn. Og i en alder af 65 år døde hun her 1782.51 I det „Kgl. Wiirttembergisches Haus- und Staatsar- chiv“ i Stuttgart findes (eller fandtes) en brevveksling mellem Marianna Pirker og hendes mand, violinisten Franz Joseph Karl Pirker, som i sæsonen 1748—49 op­ holdt sig i London. Fra dette stof, der giver et godt bil­ lede af truppens virkeforhold i København, er hentet historien om hendes optræden for dronningen. Marianna Pirker er i øvrigt ikke blid i bedømmelsen af sine med­ spillere. Navnlig Teresa Pompeati kunne hun ikke døje. Heller ikke Caspera Beccheroni havde nogen høj stjerne hos hende. Lidt jalousi har sikkert nok gjort sig gæl­ dende. Samme Beccheroni var en meget charmerende dame, om man da ellers kan stole på en skildring af hende under et gæstespil i Stockholm 1759, hvor det si­ ges, at hun er „den vållustigaste personnage till utseen- det, som man kan sig imaginera“.52 Hun skulle da også have fordrejet hovedet på Gluck, som absolut ikke vaj uimodtagelig for kvindelig ynde. Dronningen kunne Ma­ rianna Pirker dog ikke stå for. Ifølge hendes beskrivelse var dronningen „skøn som en engel“ og lignede, når man så hende forfra, ganske prinsen af Wales i en forskøn