HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Trinitatis Kirkes Orgler og Organister 69 retningen fandt Sted, var han i Færd med at forlade Embedet, hvilket kan ses af, at hans Efterfølgers Ansøg­ ning allerede forelaa i et Konsistorialmøde 22. Maj 1686. Grunden til, at Geist saaledes trak sig tilbage fra denne Bestilling, som han havde sat saa meget ind paa at faa, at han havde giftet sig til den, er ikke let at se, navnlig ikke, da han blot tre Aar senere, i 1689, paa ny tog en Organistpost, nem lig Holmens Kirkes, som Supplement til sit Embede ved Helligaandskirken. Men Geist var en Mand med mange Kundskaber, en Mand af Autoritet og en Mand, hvis Arbejdskraft der nok paa mange Maader lagdes Beslag paa. Paa det Tidspunkt, da han gik fra Trinitatis Kirke, har han formentlig haft mere, end han kunde overkomme, og i dette Forhold kan da muligvis Grunden til hans Fratræden søges. Han efterfulgtes paa Trinitatis Kirkes Organistbænk af et nyt Medlem af Slægten Radeck, Elias, der dog sta­ vede sit Navn Radich, en Stavemaade, Fam ilien fra nu af synes at have anvendt. Hvorledes Elias Radich var beslægtet med Kirkens for nylig afdøde Organist J. M. Radeck, vides ikke, men da Slægten paa det Tidspunkt kun talte faa Medlemmer i Danmark, har Forbindelsen utvivlsom t været nær. Det synes at være Orgelbygger Johan Petersen Botzen, der skaffede Radich Embedet — „det haver behaget de gode Herrer Patroner den af mig til dem rekommenderede Organist Elias Radich Værket at betro, den jeg til det at forestaa dygtig erkender“, siger han i sit „Garantibevis“ paa Orgel-Reparationen, men Ansøgningen var sendt til Kongen og tilstilledes Konsistorium fra denne, saa den forelaa allerede i Maj 1686. Der synes ikke at have været andre Kandidater til Posten, og det har formentlig hele Tiden været en given Sag, at Radich skulde have den. I September 1686 udfær- digedes hans Bestalling, der ikke adskiller sig fra Geists udover, at det, nu da der var kostet saa mange Penge