S_FørOgNu_1916_2

15. DECEMBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG Nß. 24

der baade officielt og Mand og Mand imellem kaldes Holmens Kirke. Vilde mon ikke Bremerholms K irke være et Navn med nok saa smuk en K lang? Og fortjente det gamle, historiske Bremerholm ikke at m indes? Absolut jo! Før det m o d e r n e Gammelholms-Kvarter — af ondskabsfulde Tunger kaldet: Stenørkenen — fødtes til Verden, strak te Garn- ' melholm sig fra Bremerholms (alias: Holmens) K irke til Nyhavn og begrænsedes paa den ene Side af Børskanalen og Københavns Havn — paa den anden Side af gamle Botanisk Have, Charlotten- : borg Slot, den m ilitæ re Højskole, det Kgl. T heater og Holmens 1 Kanal, som dengang ikke var N avnet paa en Gade, men en virke- j lig Kanal med Vand i. Denne Kanal havde en ret antagelig Bredde — om trent 30 J A len— og gik fra Havnen bag om Bremerholms (alias: Holmens) jP Kirke. Lidt ovenfor det Sted, hvor Niels Juels Statue staar nu, j slog Kanalen en stump V inkel op imod det gamle Kgl. Theater, der laa længere fremme paa Torvet, nærmere Vingaardsstræde, end det nuværende. Fra T heatret dannede Kanalen en re t V inkel hen imod Nyhavn, \ hvoraf frem gaar at en Del af Heibergsgade ligger paa den op­ fyldte Kanal.

dansk-norske Sømagts H istorie“, hvor han meddeler, at Bremer­ holms Værft allerede i Aaret 1860, da vor Flaade bestod af 77 Krigsskibe med henved halvtredje Tusind Kanoner, var for lille i Udstrækning, ligesom Havnen, der dengang ikke strak te sig læn­ gere mod Nord end til ^ h a v n s Hoved, var for lidt rummelig og trængte til Uddybning for de største af vore Skibe. Derfor blev Havnen opmudret, og af den Fyld, man derved indvandt, be­ gyndte man a t danne et nyt Værft, Anlæggelsen af Nyholm. Ud­ dybningen af Havnen fo rtsattes derefter, indtil Nyholm efter- haanden fik en saadan Udstrækning, at Bremerholm kunde over­ lades til Københavns Udvidelse, idet O rlogsværftet helt og gan­ ske blev etab leret paa Nyholm, hvilket, som ovenfor nævnt, kom til Udførelse i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede. Det udstrakte Terræn, Orlogsværftet nu indtager paa Øerne Nyholm, Frederiksholm , Arsenaløen og Dokøen er fremkommen ved Opfyldning paa det grundede Farvand paa Refshalegrundens sydlige Ende. Og a t det har m aattet tage lang Tid er en Selv­ følge. Men allerede i 1692 kunde dog det første Skib, der bygge­ des paa Nyholm, løbe af Stablen, — det var L inieskibet „Danne­ brog“, der iøvrigt kun fik en kort Levetid, idet det sprang i Luf­ ten i Køge Bugt med Iver H vitfeldt som Chef. Og at A rbejdet

P rospekt af København fra 1596, — det B illed e, som om tales paa Side 236 i „Før og Nu“. — I Teksten staar: yderst „tilhøjre“ ser m an R eberbanen, — der skal læ ses „tilv en stre“ ; frem d eles: „yderst tilven stre ses St. Peders ufuldendte Taarn“, — der skal læ ses „tilhøjre“.

tog Tid afgiver Frederiksholm e t godt Bevis for, idet et stort Terræn paa denne 0 saa sent som i 1895 en Del af A aret stod under Vand. Man begyndte da ogsaa her at fylde op og at p la­ nere Grunden. Og om Dokøen gælder det, a t den for ganske faa Aar siden fik sin nuværende Udstrækning. Det kan alt- saa med Sandhed siges, a t man først 200 Aar efter fik lagt sidste Haand paa det Opfyldningsarbejde, der var paabegyndt i 1680. Men det var da ogsaa en Landdannelse af betydeligt Om­ fang, man havde indvundet. Orlogsværftet indtager i sin nuvæ­ rende Udstrækning om trent 80 Tønder Land. Navnet Gammelholm, det tidligere Bremerholm, vandt efter- haanden alm indelig Hævd ogsaa som officiel Betegnelse, i Mod­ sætning til Nyholm. Endnu i forrige Aarhundredes Begyndelse blev dog begge Navne brugt i Flæng, og sam tidig blev den for­ kortede Betegnelse „Holmen“ fælles for begge Værfterne, — ja, mere end det, Holmen blev i Folkesproget Indbegrebet af Alt, der hørte ind under de kongelige Skibsværfter, saa a t det ogsaa benyttedes om Værfternes Mandskab, — en Mand i Søværnets Tjeneste var en „Holmensmand“, og Holmensfolk var den kollek­ tive Betegnelse for det samlede Personale, naar Officererne og de civilt an satte Embedsmænd lige undtages. Kendt er den popu­ læ re Betegnelse: Holmens faste Stok. Den, der havde Overbesty­ relsen af det paa Nyholm og Gammelholm spredte Værft, hed alm indelig „Holmens Chef“, en højt anset Post, der som Regel var forbunden med Stillingen som Admiral eller ialfald med Ad­ m iraltitlen. I disse Benævnelser skete der en Ændring, da Forordningen af 1. Juli 1856 traad te i K raft, idet fra nu af Marinens Værft faar Betegnelsen „O rlogsværftet“, og sam tidig gaar Benævnelsen,, Hol­ men“ mere og mere af Brug i daglig Tale. Kun i en enkelt For­ bindelse bevares Ordet haardnakket, i Forbindelse med Kirken,

Midt mellem Tordenskjoldsgade og Peder Skramsgade havde Kanalen et Knæk, hvorpaa den igen fo rtsatte sin Vej ned til Stranden i den Retning og paa den Plads, hvor nu Peder Skrams­ gade er anlagt. Inden for dette nu beskrevne K analparti laa et temmelig rummeligt Bassin, den saakaldte „Gamle Dok“, paa den Plads, hvor nu den nederste Del af Tordenskjoldsgade ligger (se Kortet Side 284). Ligesom nu var Holmen heller ikke den Gang uden speciel Tilladelse tilgængelig for alm indelig Dødelige. Den var en luk­ ket Herlighed, hvortil man havde det bedste og bekvemmeste Indkig fra „ S t ø r r e s t r æ d e “, der var Navnet paa den Del af den nuværende Holmens Kanal, der strak te sig fra Holmens Bro til Holmensgade. Navnet „Størrestræ de“ blev bibeholdt indtil man om trent ved 1870’ernes Midte foretog en paatræ ngt Simplificering af den gamle Bys Gadenavne. Selv om det nuværende Gadeparti, der kaldes Holmens Kanal, er et af Københavns stateligste og smukkeste, vil gamle Køben­ havnere dog ikke uden et vemodigt Suk mindes, hvad det var. Det havde først og fremmest noget af den Saltvandsduft over sig, som alle Danske, der, som bekendt, fra fjærne Tider indtil nu „plasker husvant tilsøs“, holder saa inderligt af. Dets Fysiognomi var jo en Del forskelligt fra nu. Gaden af­ sluttedes med T heatret, hvis Bagside laa m idt for Gadens Ende, saa at man m aatte dreje tilvenstre omkring H jørnet af det „Erichsen’ske P alæ “ for at komme ind paa Kongens Nytorv, hvor man paany fik en Smag af „Holmen“, idet den m ilitære Højskole havde sin Plads mellem Udenrigsm inisteriets nuværende Bygning og det Kgl. T heater — med andre Ord i Gabet af den senere Tordenskjoldsgade. Hvor den Brønnuin’ske Café nu ligger, var der en Port ind til Holmen. (Fortsættes.)

K øbenhavns ^ KÖMMUN m £L!OTEKER urw/rrt------ -------

/ J é

■ s ^

J r

Made with