591771140

De grundtvigske ønsker kirker

Som de første var der fra grundtvigsk side røster, der slog til lyd for at få et kirkebyggeri i gang i de nye, tætbefolkede kvarterer. Københavns præstekonvent forsøgte uden resultat at få kultusmini­ steriet engageret i problemet, og der næredes i visse kredse æng­ stelse for, at disse »kirkeløse« områder skulle blive et let bytte for sekterer. Det blev et privat initiativ, udgået fra lægmænd, der omsider i 1861 førte til, at den første kirke uden for broerne, Set. Johanneskirken, kunne indvies. Dens første præst blev en 32-årig adjunkt fra Sorø Akademi, Rudolf Frimodt. Imidlertid nødvendiggjorde Københavns fortsatte vækst, at der blev bygget flere kirker uden for voldene. Beretninger om massevielser, de såkaldte bunkebryllupper, fortæller, hvor utålelige forholdene var både for præst og menighed. En utrættelig drivkraft i arbejdet med at få opført flere kirker var Rudolf Frimodt, og ved hans initiativ og udholdenhed lykkedes det at få opført Skt. Stefans Kirke. En mindeplade i kirkens våbenhus minder om hans indsats. Minde­ pladen har følgende inskription: »Denne kirkes opførelse 1873-74 skyldes væsentlig Rudolf Frimodt, Set. Johanneskirkens første sog­ nepræst. Hans levende tro på Jesus, menighedens varme tilslutning, gjorde det muligt i så kort en tid at fuldføre dette værk. På ham opfyldes ordet: Han skal være som et træ, der er plantet ved vand­ bækken - alt, hvad han gør, skal han få lykke til, (Ps. 1,3).« Rudolf Volf, der blev Set. Stefans Kirkes første sognepræst, fortæller i sine erindringer, at Frimodt efter et missionsmøde i Ballerup kom hen til ham og sagde: »Nu vil jeg have bygget en kirke i det yderste Nørrebro, og jeg vil have dig til præst der!« Da Volf betænkte sig, sagde Frimodt: »Jeg bygger ikke uden dig!« Dermed var sagen af­ gjort, og Volf tænkte: »Hvor Gud mig fører, går jeg glad, han, ikke jeg, skal råde.« Allerede i 1872 havde Frimodt sat gang i sagen. Han forelagde sine planer for en kreds af gode venner og forelagde dem senere for en menighedsforsamling, der holdtes på »Store Ravnsborg«, hvor han mødte begejstret tilslutning, og allerede i den følgende sommer kunne man nedlægge grundstenen til den nye kirke. Så hurtigt var gaverne strømmet ind. Kirken blev opført på en grund, der var skænket af baron Løven­ skjold, hvis landsted Kirstinedal lå ved siden af. Når Frimodt valgte at kalde kirken Set. Stefans Kirke, skyldtes det dens beliggenhed i et af byens fattigste kvarterer. Set. Stefan var jo en af de syv fattigforstandere, der i den første menighed i Jeru­ salem forestod uddelingen af mad og anden hjælp til de fattige. Pudsigt nok er denne fattigforstander senere kommet til at lægge navn til et apotek, en boldklub, en kaffebar og andre foretagender i sognet. Kirken stod færdig i pinsen 1874; men på grund af forskellige for­ maliteter i forbindelse med udskillelse af sognet trak indvielsen ud.

Set. Johannes kirke

Rudolf Frimodts indsats

Frimodt vil have Volf

Kirkens grundsted nedlægges

Set. Stefan

2