086560917

21

altid af uden Sensation. Saaledes var i 1832 Stem­ ningen blandt Studenterne ophidset, fordi den libe­ rale Professor H. N. Clausen var bleven forbigaaet ved Rektorvalget, og medens de højlærde holdt Fest paa Salen, stimlede Studenterne sammen i Regens- gaarden, hvor de paa forskellig Maade gav deres Mis­ fornøjelse Udtryk. Ved denne Lejlighed var det, Orla Lehmann første Gang optraadte som de unges Leder, og efter hans Forslag bragte man senere Clausen et Fakkeltog til hans Bolig i Taarbæk. I det hele lød Parolen, hver Gang noget overordentligt satte de aka­ demiske Ynglinges Sind i Bevægelse, altid: »Til Re­ gensen!«, og mangen en af de senere politiske Førere har her for første Gang fra et Bord eller fra Bænken under Linden givet sin Veltalenhed Luft. Det tegnede en Tid lang til, at vort Studenterliv skulde forme sig efter tysk Mønster. De tyske Bur- schenschafters Betegnelser og Slagord overførtes paa Dansk, og der var endog dem, der gik omkring i »gam­ meltyske« Dragter med Baret paa Hovedet'og Bluse med bred udfaldende Halskrave over, saaledes som det endnu kan ses paa enkelte Regensbilleder fra Be­ gyndelsen af Trediverne. I Regensens første Visebog fra 1833 er af de 55 optagne Sange de 9 tyske, medens ingen svensk Sang findes deri, og i de danske Sange findes ikke faa Gloser fra det tyske Burschesprog. Endnu i Carl Plougs første Regensviser findes Udtryk