086560917

28 den barokke Farvepragt, det har«, om den unge skiftende og letbevægelige Alumneskare, der »i sprukne Frakker og med lange Piber« slentrer sorgløst om i Gaarden, »mens det paa Mønt derinde stadig kni­ ber, som paa Forstand paa denne Verdens Ting«. Og Poul Rytter slaar Lyren ved Vennernes Fødsels­ dagsgilder, ved deres Bortrejse fra Staden og ved deres Bryllupper; sidst og med dybest Følelse ved deres Ligfærd. Thi det er mærkeligt og trist at se, hvorledes netop mange af dem, der stod Ploug aller- nærmest i Regenstiden og de nærmest følgende Aar, bliver bortrevne af Døden i deres fejreste Ungdom. Navne som Brødrene Salo mon og Ove D re je r, Chr. Be r genhamme r og Ove Fa b r i c i u s læses over de skønne Mindedigte, der danner et helt »Mu­ seum« mellem Poul Rytters Digte. Vi forstaar Kam­ meratskabets Styrke og Savnets Dybde, naar han be­ gynder et af disse Digte med Ordene:

Et Led er bristet i vor Broderkjæde, En trofast Kæmper falden af vor Hær, Et Hjerte, som for Venners Sorg og Glæde Slog varmt og kjærligt, banker ikke mer.

eller naar han om en af Vennerne siger:

Hans Stjerne skinned vel ej bredt og vidt, Den store Verden kendte ham kun lidt, Men Venneskaren elskede ham saare