086560917

1848— 1900 III E fter at i 1844 »Akademikum«, der stadig havde bevaret en nærmere Forbindelse med Regensen, var gaaet op i en højere Enhed med »Studenter­ foreningen«, blev denne mere og mere det fælles Arnested for alle Studenterbevægelser, og Regensen mistede den centrale og ledende Stilling, som den havde indtaget i den akademiske Liberalismes første Tider. Selv om Alumnerne tog ivrig Del i Tidens brændende Spørgsmaal som Udviklingen af den poli­ tiske Frihed, Kampen for Slesvig og Skandinavismen, saa var det dog kun som akademiske Borgere i Al­ mindelighed ikke med noget særligt Regensmærke. Gaardens indre Liv udvikledes i de af Ploug og Hostrup angivne Spor; med den sejrende Liberalisme svandt ogsaa efterhaanden de Indskrænkninger, der havde været Regenslivet paalagt, og Professor Peter­ sens sidste Regeringsperiode blev betydelig fredeligere, end Begyndelsen havde været. Der havde for denne retsindige og velmenende Mands Vedkommende aldrig været Tale om noget fjendtligt Sindelag mod de unge,

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker