292672225

Indberetning

om

Kognings- og Emafledningsforsøg,

foretagne paa Kjøbenhavns Kommunehospital

i Maanederne Marts til November 1868 .

Kjøbenhavn. Trykt hos J. H. Schultz. 1869.

09 >rf :H-v 94

Til Hr. Etatsraad, Borgmester G amm elto ft, R*.

D a de Kogningsforsøg paa Kommunehospitalet, som Hr. Forvalter S tø ih o lm og Undertegnede have foretaget, deels efter Hr. Etatsraadens udtrykkelige Opfordring, deels med Deres Billigelse, nu have naaet en foreløbig Afslutning med Opstillingen af en emailleret Jerndobbeltkjedel med til­ hørende Yarmeholder og Emafledninpsapparat, har jeg ønsket at fremsende nedenstaaende Indberetning over Gangen i For­ søgene, over de Formaal, vi have havt for Gie, og de Vanske­ ligheder, vi havo søgt at overvinde. — Den største Deel af Beretningen betragter jeg nærmest som et motiverende Bilag for Udgifterne til Forsøgene; thi vel have de foreløbige For­ søg kun liden Interesse for Andre end Forsøgslederne, men da Forsøgene ere gjorte for ikke faa Tilskuere, og da Appa­ rater, der bruges til „Forsøg“, i Reglen have udspillet deres Rolle, naar de have anviist den Vei, som man bør slaae ind paa, og derefter stilles hen for ikke mere at tages frem, kan det let for den ikke sagkyndige Tilskuer faae Udseende af, at Experimontator or gaaet frem med Usikkerhed, under ide­ lig Vaklen mellem det Ene og det Andet, eller og at han har ruttet med offentlige Pengemidler, selv om der har været System og nøie Sammenhæng fra Først til Sidst, blot for at have den Fornøielse at prøve forskjellige Ting. — Skjøndt der i det foreliggende Tilfælde ikke er falden en eneste Yt- tring, som lader mig formode, at en slig Kritik her har fun- l*

4

det Sted, og skjøndt der forholdsviis — som det forekommer mig — kun er brugt et ikke stort Beløb til de foreløbige Forsøg, idet det eneste gjorte kostbarere Forsøg er lykkedes saa fuldstændigt, at der i det erhvervede Inventarium er Værdi for største Delen af den til dette Forsøg anvendte Sum, saa er det dog muligt, at der kunde fremkomme en Kritik over Pengenes Anvendelse, og en saadan ønskede jeg gjerne, at Hr. Etatsraaden kunde have Midler ihænde til at belyse. For omtrent 8 Maaneder siden henvendte Hr. For­ valter S t ø i h o lm sig til mig for at søge nogen Veiled- ning i Anledning af nogle Forsøg, som han i Overens­ stemmelse med Hr. Etatsraadens ønske havde begyndt paa Kommunehospitalet, over den Kogemaade, jeg havde gjort til Gjenstand for en Kække Experimenter, og som nu har faaet det populære Navn „Kogning i IIø“. — Hensigten med de paabegyndte Forsøg var enten at faae afhjulpet eller idet- mindste faae formindsket endeel Ulemper, der ere forbundne med den hidtil brugte Kogemaade, som er Dampkogning i ufortinnede Dobbelt-Kobberkjedler, hvor Dampen med et Tryk af omtrent 16 ‘S' pr. □ “ udover Atmosphærens Tryk ledes ind i Rummet mellem de to Kjedler. Kobberkjedlerne blive efter Brugen hver Dag omhyggeligt skurede, ja næsten blankt poleréde, saa der ikke kan tænkes nogen større Properhed, men desuagtet fremhævede Hr. S t ø i h o l m : 1. Under Kogningen i Kobberkjedlerne afsættes der altid en Rand „Er“ paa Kjedlens Sideflade ovenover Maden, og det kunde da ikke undgaaes, at denne ,,Er“ tildeels afvaskedes, naar Maden under Kogningen skvulpede op ad Siden. Vel havde omhyggelige chemiske Under­ søgelser viist, at' der kun var yderst svage Spor af Kobber tilstede i Maden, men alene Tanken om disse Spor var for de Tilsynshavende med Kjøkkenet ubehagelig.

5

2. Denne Iltning af Kobberet udfordrede daglig en betyde­ lig Arbeidskraft til Pudsning, og foruden den daglige Udgift, som dette medførte, frygtede man for, at der forestod en betydelig Udgift i den allernærmeste Frem­ tid, idet Kjedlerne efter de faa Aars Brug vare saa slidte, at een af dem alt havde givet efter for Damp­ trykket, og skulde en større Udgift gjøres, ønskede man gjerne forinden at faae afgjort, om man ikke burde foretrække at faae det Hele indrettet paa en anden Maade, navnlig da og af følgende Grunde: 3. Under den lange Kogning i disse mange og store Kjedler udvikledes der en stor Mængde Em, undertiden i en saadan Grad, at man neppe kunde see fra den ene Kjedel til den anden. Det var ubehageligt at opholde sig i denne Em, som undertiden blev til en formelig Støvregn, men hertil kom, at den trængte ind i Side­ værelser og havde alt anrettet saa betydelige ødelæg­ gelser, at Hospitalet alt havde gjort betydelige Udgifter for at blive denne Em qvit, men at de foretagne For­ andringer, om de vel noget havde formindsket, saa dog langtfra hævet Ulempen. 4. Det kunde derhos ikke undgaaes, at Maden af og til kogte over, medmindre at enPige skulde staaeved hverKjedel med Damphanen i Haanden. Ikke sjelden gik der herved en Deel Mad tilspilde, tilmed var denne Uorden ham ube­ hagelig. 5. Endelig fremhævede han, at det forekom ham, at Ulem­ perne 3 og 4 i en kjendelig Grad maatte kunne afhjælpes ved „Kogning i Hø“, samt at denne Methodes Anven­ delse tilmed maatte frembyde en kjendelig Besparelse i Brændsel, naar man kunde noies med at have Damp under Kjedlerne i omtrent en Time istedetfor i 3 h 4 Timer. Ved en paafølgende Samtale, som jeg havdo den Ære at have med Hr. Etatsraaden, fremhævede De tillige, at det

6

var Dem magtpaaliggende at faae Forsogene gjorte af Hen« syn til, at der maaskee gjennom disse kunde indvindes et Udbytte for et nyt Kjøkkens Anlæggelse paa St. Hans Hospital.

Det var med de i det Ovenstaaende antydede Formaal for øie, at Hr. St o ih olm og jeg begyndte Forsøgene. — I de første to Maaneder gjordes der kun enkelte Forsøg med smaa Portioner af Mad, hvorimod vi ved Kogning af Vand søgte deels at finde, ad hvilken Yei man med mindst Be­ kostning kunde isolere de store Kobberkjedlor fra varme- ledende Omgivelser, deels om man ikke kunde udfinde en Vei, ad hvilken man uden Hensyn til Methoden for „Kog­ ning i Ho“ kunde befri Kjokkenot for den generende Vand­ damp. — Alene den Grund, at der ikke var nogen fortinnet Kjedel til vor Disposition, og vi ikke turde risikere at lade Maden staae ude af Kog i de ufortinnede Kjedler, hvorhos vi nødig vilde foreslaae nogen større Udgift, for vi havde nogen Erfaring at bygge paa, gjorde, at vi maatte lade For­ søgene mod Mad i den første Tid spille en aldeles under­ ordnet Eolle. I. Det første Forsøg bestod i, at en Kjedel ligefrem ind­ pakkedes, deels med en fastsyet Pude under Bunden, deels med løse Puder langs Siderne og paa Laaget, me­ dens Kjedlon blev staaendo paa sin Plads. — Ved For­ søg over Afkjolingens Hurtighed med en Kjedel paa et Par Hundrede Potter, saaledes indpakket, viste det sig, at den gjorde sine Sager daarligere end en lille Kjedel paa 3 Potter i de af mig construerede Varmoholdere for Huusholdningsbrug. Varmen forplantede sig naturligviis langs ad den store Jernskorsteensplade, hvori Kjedlen staaer, Noget vi forudsaae at maatte skoo; kun ønskede vi at vide Besked om den Grad, hvori dette skete, før vi gik videre. Det var dermed afgjort, at Kjedlerne

7

maatte loftes noget i Yeiret for at et isolerende Lag kunde anbringes mellem dem og Skorsteenspladen; men da dette vilde medfore en Forandring i Rørledningerne og Kjedlerne tilmed for at bruges skulde fortinnes, be­ sluttede vi at lade dette bero, indtil vi ad en anden mindre bekostelig Yei havde vundet nogen Erfaring. II. Vi lode forfærdige en Blikkjedel paa 25 Potter, der kunde staae inden i een af de mindste Kobberkjedler. I Blikkjedlen skulde Maden laves; i Rummet mellem Blikkjedlen og Kobberkjedlen skulde der være Vand, som skulde bringes ikog paa sædvanlig Maade, for atter at opvarme Maden eller Vandet i Blikkjedlen, som ad denne Vei kan opvarmes tæt til Kogepunctet uden at komme ikog — et Princip, som jeg ved mine tidligere Forsøg andensteds tilstrækkeligt liavdo gjennemprovet for at være sikker paa, at det kunde bruges; naar blot Isoleringen var tilstrækkelig god. — Efterat Maden eller Vandet i Blikkjedlen var opvarmet til Kogepunctet, borttogo vi Vandet mellem Blikkjedlen og Kobberkjedlen ved en Hævert; Blikkjedlon hvilede nu paa en Hamp­ fletning, lagt paa Kobberkjedlens Rand, og vi havde naaet en meget god Isolering. — Hæverten forvoldte os adskillige Bryderier; thi jeg havde ikke forudseet, at man ikke kan tage „kogendeu Vand bort med en Hæ­ vert; dog, vi overvandt Vanskeligheden ved at anbringe et Svaleror om dens overste Deel. — I denne Kjedel blev der nu gjort endeel Forsøg med Mad, og det var jo ret slaaende for de Forskjellige, der havde med Madlavningen at bestille, at see den Sætning prac- tisk beviist, at det er Varmen , og i kke K o g ­ n i n g e n , der b e s o r g e rMa d l a v n i n g e n ; thisom an­ ført kom Maden jo slet ikke ikog. Alle Forsøg lyk­ kedes. — Disse Forsøg bragte imidlertid et andet Ud­ bytte, der gjør, at jeg omfatter det med sær Forkjærlighed, skjondt Apparatet forlængst er sat tilside som unyttigt.

8

Vi gjorde nemlig her det forste Forsøg paa at bort­ lede Dampen af kogende Vand, nemlig af Vandet mel­ lem Blik- og Kobberkjedlen, og dette Forsog lykkedes saa fuldstændigt, at vi formodede, at Dampen ligesaa let maatte kunne bortledes af enhver „kogende'4 Kjedel, selv om man kun her havde et løst liggende Laag, istedetfor den nogenlunde tætte Hampfletning i det nævnte Forsøg. Jeg lod da strax paa Landbohøislcolen — (naturlig­ v is ikke med nogen Udgift for Kommunehospitalet) — gjøre nogle Forsog, og disse viste, at Intet var lettere end at bortlede Emen fra en hvilkensomhelst faststaaende kogende Kjedel ved et Emrør paa 1“ a 2“ Vidde, der udgik fra Kjedlens Laag eller Side og udmundode med nogen Stigning i f. Ex. Skorstenen. — Jeg lod tilmed strax i et Par Vadskekjældere gjøre Forsøg, der tilfulde lykkedes. III. Da Forsøgene vare skredne saavidt frem, uden at have medført synderlig Udgift for Hospitalet, tog Hr. Etats- raadon ikke i Betænkning at indrømme Tilladelse til, at der fortinnedes et Par større Kobberkjedler, at der an­ bragtes et Hul paa Siden ligenedonfor Kjedlens øverste Rand til Emafledningsrøret, og at Rorledningerne for disse Kjedlor forandredes saaledes, at Kjedlen kunde løftes lidt i Veiret og en isolerende Trækrands, beklædt med Klæde, anbringes mellom denne og Skorsteenspladen. Ved en løselig Beregning fra Forsøgene paa Land- boliøiskolen sluttede jeg, at Emhullet paa Siden burde være omtrent 2 l/e4' (dette slog saa godt til, at da en Blikkenslager ved en misforstaaet Bestilling under et senere Forsog gjorde en Indsnevring paa Røret til l 3/4“, kunde Emrøret ikke trække al Dampen); fra Emhullet førte et skraat Rør af samme Vidde til et lodret Ror, som vi lode udmunde i Ventilationsrøret under Loftet; vi førte imidlertid Emrøret for kort ind i Ventilations

9

reret, saa Emen nok trak bort fra Kjedlen, men atter kom ued om Ørerne paa os som en fiin Regn til ikke liden Moro for vore Tilskuere. Hr. S t ø i h o lm s aldrig svigtende Energi vandt dog strax lier Seir; jeg troer allerede næste Dag var Enden af Køret forlænget og ført længere ind, og i samme „Nu“ som Ventilen paa Emrøret aabnedes for en „spil“kogende Kjedel, der sendte Strømme af Damp ud i Kjøkkenet, forsvandt al Damp, ja man kunde endog aabne for det temmeligt store Hul, der er anbragt paa Kobberlaaget til Kjedlen og derigjennem see paa, at Vandet var i voldsom Kog­ ning, uden at der strømmede mindste Damp ud af H u lle t.-------- Da dette Apparat havde viist sine gode Virkninger, fandt Hr. Muurmestor Be ch i nan imid­ lertid, at dot endnu var simplere at sende Dampen gjen- nem Emrøret ned i Ventilationskanalen, der gaaer under Kjøkkenets Gulv og er i Forbindelse med Ventilatorens Sugepompe, og han lod strax de nødvendige Arbeider gjøre, saa at man nu blot fra hver Kjedel behøvede at føre et kort Rør til en Zinkkasse, der staaer i Forbindelse med nævnte Kanal. Naturligviis trækkes Dampen godt ad denne Vei, naar Maskinen gaaer, men staaer den et Øieblik, haves Dampen ud i Kjøkkenet, thi af sig selv gaaer den kun „opad“. Denne Ulempe har imidlertid Intet at sige paa Kommunehospitalet, hvor Sugepompen jo er i Virksomhed, medens der koges i Kjøkkenet, medmindre der er en tilfældig Standsning. — Ad denne Vei gaaer nu Dampen fra 4 Kjedler, som især ere i Brug. Kjedlen indpakkedes, efter som anført at være løftet og isoleret fra Jernpladen paa samme Maade som i første Forsøg, kun med den Forskjel, at den løse Pude paa Siden, der havde viist sig at væreubeqvem, ombyttedes med en fast Pude, beklædt med Voxdug. — Afkølingens Hurtighed var nu bleven betydeligt langsommere, og

10

man havdø faaet lavet med He n s y n t i l I s o l a t i o n e n saa god en Varmeholder, som man kunde vente at naae med de nærværende Kjedler, medmindre Opstillingen skulde totalt forandres. At vi senere af Hensyn til Properlieden og Varig­ heden have ombyttet Puden paa Side og Laag med en stor Voxdugs-Bomuldshat, der paa eengang dækker Side og Laag, har hverken gjort Isolationen ringere eller bedre. Vi havde nu naaet til et Apparat, i hvilket vi uden mindste Frygt for uheldige Forsøg turde lade Madlav­ ningsprøverne begynde i en større Maalestok efter Prin- cipet for „Kogning i Ho“. IV. Madlavningsforsøgene begyndte i Slutningen af Mai Maa- ned og fortsattes nu i et Par Maaneder under min Fra­ værelse paa Examensreiser alene under Ledelse af Kjokkc- nets Bestyrerinde, Frøken Sø re n s e n, og af Hr. S1 0 i h o 1m. Almindelig deeltes Maden i to Dele; den ene Deel kogtes paa sædvanlig Maade, den anden ved „Kogning i IIø“. Der var da rig Leilighed til at foretage Sam­ menligninger; man kritiserede, saae og smagte; man fixerede hinanden ved at ombytte Skaalerne med Prø­ verne, og Enden blev, at Tvivlene om Metliodens Brug­ barhed svandt hen, og at der, forsaavidt jeg har kunnet erfare, ikke fremkom en en e s t e K l a g e over Maden, der havde sin Grund i Kogemaaden; ja jeg troer endog, at man befandt sig saa vel ved Methoden, at man tidt benyttede den største Kjedel to Gange daglig; men dette havde atter tilfolge, at efter tre Maaneders Forløb var Fortinningen slidt saa stærkt af, at vi gave Ordre til en foreløbig Standsning. Imidlertid har Hr. Etatsraaden andre og paalide- ligere Veie at skaffe Dem Underretning paa, hvad Ud­ faldet af disse Forsog angaaer, men jeg maa antage, at hvad der ad disse Veie er kommen til Deres Kund

11

skab liar været gunstigt for Metlioden; thi De gav ikke blot Ordre til, at et Par Kjedler skulde paany for- tinnes, men udtalte derhos ønsket om, at jeg nu vilde gjøre et stort og afgjorende Forsøg med: V. Opstilling af et fuldstændigt Dampkogningsapparat med Varmeholder og Emrør, saaledes som jeg fandt det hen­ sigtsmæssigt, naar Alt skulde indrettes fra Nyt. — Do viste mig derhos den Tillid at give mig fuldkommen frie Hænder med Hensyn til Disposition over den Sum (300 Rd.), som jeg efter et løseligt Overslag antog vilde medgaae. — Det var mig navnlig af Vigtighed at kunne benytte Haandværkere, der boede tæt ved den polytech- niske Læreanstalt, hvor jeg tre Gange om Ugen har Forretninger. Man satte i Hospitalets Kjøkken Priis paa, at Ap- paratet blev propert og net udstyret, og jeg besluttede Intet at spare i saa Henseende; thi jeg havde en Fø­ lelse af, at jo mere jeg tog Hensyn hertil, jo omhygge­ ligere vilde Apparatet senere blive passet; at jeg til­ med gav efter for Fristelsen til Intet at spare for at gjøre det til en „Varmeholder“ af første Rang, er jo en Selvfølge. — Tilmed er det let forklarligt, at Udgifterne vod et saadant Apparats Forfærdigelse f ø r s t e Gang maa blive ikke lidt større, vel omtrent 20 pCt., end om et lignende atter skulde fabrikeres. — Med alt dette er Apparatet dog neppe blevet synderligt dyrere end en Kobberkjedel af samme Størrelse, og under alle Omstændigheder har jeg holdt mig indenfor Grændserne af Overslaget (ialt 280 Rd., exelusive Rorledningens For­ andring, heri indbefattet Udgifter til flere Forsøg.) Hvad Varighed, Vedligeholdelsesomkostninger m. m. angaaer, ja derom maa Erfaringen tale. En Kjendsgjerning er det jo, at Kobberkjedlerne efter 5 Aars Brug alt have begyndt at trænge til en Hovedreparation, og at for- saavidt man vil have fortinnede Kobberkjedler, da bliver

12

Udgifterne til den hyppige Fortinning betydelige, og der­ som jeg opfatter Situationen rigtig, saa have disse „Spor af Kobber “ i Maden gjort et saa ubehageligt Indtryk, at man ønsker for de fleste Eetters Vedkommende sna­ rest muligt at komme bort fra de ufortinnede Kjedler. Apparatet bestaaer af: A. En emailleret Jerndobbeltkjedel, der rummer til Randen 270 Fotter. I Emaillen er der indbrændt en Maalestok for hver 10de Pot. — Den bageste Deel af Kjedlen er forsynet med et fastskruet Jernlaag, heri er et 3 “ Hul til Emrøret; denne Deel af Laagct er belagt med Træ og den øvrige Deel er af fortinnet Jernblik; en Hank er anbragt saaledes, at Laagct kan lukkes op, uden at Vedkommende resikerer at blive generet af den udstrøm­ mende Damp, Noget, der vist har næret Tilbøieligheden i Kjøkkenet til at lade Kjedlerne koge med aabent Laag. — Den ydre Kjedel gaaer noget lioiere op end ved Kobberkjodlerne; jeg antog nemlig, at der vandtes lidt i Opvarmningens Hurtighed ved at tilveiebringe en større Damppaavirkningsflade; desuden anbragtes der paa Jernkjedlen to Indsprøitningshuller for Dampen mod eet paa Kobberkjodlerne, idet jeg nærede Frygt for, at det ellers vilde tage for lang Tid, før Kjedlen kom ikog, idet Jernet er en siettere Varmeleder og i det foreliggende Tilfælde langt tykkere end Kobberet, hvortil endnu kommer den langt siettere Varmeleder „Email- len“ i Forbindelse med, at Jernkjedlen, saalænge den staaer ved Siden af Kobberkjedler, maa tage tiltakke med Damp af den Spænding, som disse kunne taale. — Mine Betænkeligheder have dog tildeels været ugrun­ dede. — Til Indsprøituing og Afledning for Fortætningen af Dampen er der brugt tre Haner, laante fra Kobber­ kedlerne, saa man kunde være istand til at lade foretage

13

en nogenlunde paalidelig Sammenligning mellem Damp- raængderne, der bruges ved Jernkjedlen og Kobberked­ lerne for at bringe dem ikog. Kjedlen er leveret og besørget opsat fra Hr. Anke r He e g a a r d s Værksteder. B. „Varmoholderen.“ Dens Construction bar forvoldt de fleste Bryderier, da Haandværkerne af practiske Hensyn nødig vilde gaae den Vei, som jeg af tlieoretiske Grunde anviste. Den var derfor utilgivelig længe under Arbeide og er ved forskjellige Omgjørelser bleven omtrent dob­ belt saa dyr, som den vil blive næste Gang. Den bestaaer af en rund lakeret Trækasse, paa dens Bund livile 4 Træklodse, foroven og forneden beklædte med flere Lag tykt Klæde; paa disse hvile Kjedlen; foroven er der en 5“ bred Trækrands, bestaaendé af 3 Lag Træ, de 2 øverste adskilte ved et Lag Guttaperka; det mellemste Lag er skruet fast til en fremspringende Rand paa Kjedlen, efter først at være isoleret fra den ved et Par Lag Klæde; kun det øverste tynde Lag (Mahogny) rører ved Kjedlen og kan paa een Gang ud­ sættes for Varmo og Fugtighed; man haaber ved Skruer at kunne forhindre dette Lag i „at slaae sig.“ — Det Hole er indrettet saaledes, at Kjedlen kan koge over, ud,en at Varmeholderen indvendig eller udvendig lider derunder. — Laaget bestaaer af en bageste fast Deel over den tilsvarende faste Deel af Grydens Laag, og af en forreste Deel med Hængsler fastgjort til den bageste; i den forreste Deel er anbragt en Pude, saa man blot har, efterat Maden er bragt ikog, at lukke Laaget i for at lade den staae hen og „laves“ ved sin egen Varme. Om Kjedlen er iøvrigt inde i Kassen syet løse Bomulds­ puder; disse kunne let tages af, og ligesaa Kassen skilles ad, hvis Kjedlen skulde trænge til Eftersyn. C. „Emafledningsapparatet“ er et 3“ Blikrør, der udgaaer fra et Hul paa Laaget af Kjedlens bageste Deel, gjen- nem den faste Deel af Kassens Laag, til en derpaa

14

•

fastskruet lille Trækasse; fra denne udgaaer atter et Blikrør til Ventilationskanalen. — I den lille Trækasse er anbragt to Skydere af Træ, den ene til at lukke for Røret til Kj ed l en , den anden for Røret til Kana len, men de kunne aabnes eller lukkes ved ee t Træk i et ITaandtag. Hensigten med Trækassen og dens Skydere er paa een Gang at kunne have en god Isolation og umuliggjøre enhver Sugning fra Kjedlen, naar det ikke ønskes, samt ligeledes, naar Sugepompen staaer, for­ hindre enhver endog blot „tænkelig4 Tilbagegang af Luf­ ten fra Kanalen op til Kjedlen. Kjedlen kan godt komme ikog ved Indsprøitning af Damp gjennem een Hane. Et sammenlignende Forsøg mellem Tiderne, der forløb inden Kogningen begyndte, for Jernkjedlen og en Kobberkjodel, hver med 210 Potter Vand, gav: Kobberkjedlen ikog efter.............. 35 Minutters Forlob, Jernkjedlen (med een aaben Damp­ hane) ikog efter ........................ 50 — — altsaa under samme Damptryk og med Haner af samme Construction var Forskjollen kun et Qvarteer; imidlertid er dette kun Resultatet af et enkelt Forsøg; tilmed valgtes her en ved den nævnte Trækrands fra Jern­ pladen isoleret Kobberkjedel, hvilket aabenbart var at begunstige Kobberkjedlen, og man kan selvfølgelig ikke bygge bestemte Slutninger paa et enkelt Forsøg; men hvis senere Prøver skulle bekræfte, at Jernkjedlen med samme Dampindsprøitning kun behøver et Qvarteer læn­ gere Tid til at komme ikog end Kobberkjedlen, saa er man berettiget til at sige, at her saa godt som Intet tabes; tni paa Grund af, at den store Jernmasse er op­ varmet noget over Vandets Kogepunct, og denne over

Følgende Prøver ere foretagne med dette Apparat: a.

.15

flødige Yarme er omhyggelig indelukket, saa bliver Kjedlen ved at koge i 10 å 15 Minutter, efterat Damp­ hanen er lukket, medens Kobberkjedlen strax gaaer afkog. Der har været gjort 3 Prøver over Afkølingens Hur­ tighed for 240 Potter Vand, som var bragt ikog, der­ efter Damphanen lukket, men Kassens Laag først slaaet ned efter 10 a 15 Minutter, saa Vandet ikke længere var ikog. — Alle Prøver have med Variation af høist 1U 0 givet samme Resultat: Da Laaget lukkedes........................ 80 0 R. 1/a Time efter .................................... 80 — 1 — ^ ............ ....................... 793/4 — 2 — * .................................... 79Va — 3 — .................................... 79 — 4 — .................................... 78‘/a — 10 — .................................... 75*/4 — 14 — .................................... 733/4 — 19 — .................................... 7 l 3/4 — Ved de sædvanlige Apparater for Huusholdningsbrug er man særdeles vel tilfreds, naar Varmen i 3 a 4 Timer kan holde sig over 70 °; men her kan den i 24 Ti­ mer holde sig over 70 °. — Dette har i det forelig­ gende Tilfælde ingen practisk Betydning, hvorimod denne ligger i, at i de tro første Timer synker Varmen kun een Grad, med andre Ord: den forandrer sig ikke saameget, som selve Kogepunctet forandres; thi ved lav Barometer­ stand koger Vandet ved 7 9 ° og derunder; man kan da med fuld Berettigelse sige, at i denne Varmeholder maa Maden i 3 Timer' „koges “ ligesaa godt som ved sæd­ vanlig Kogning i samme Tid, uden at der bruges mindste Brændsel i denne Tid. Emrøret sluger i samme „Nu“ Dampen fra den „spil“kogende Kjedel, som dets Ventiler aabnes. — Imidlertid har Emrøret kun liden Betydning ved „Kog­ ning i Hø“, derimod saameget større ved den sædvan

b.

c.

16

lige Kogning, og dertil kan Kjedlen jo ligesaagodt bru­ ges som til „Kogning i Hø“. d. Madlavningsforsogene i dette Apparat have kun varet en Uge; de begyndte den 17de November; men saavidt jeg har kunnet erfare ere de lykkedes saa vel, at de sidste Tvivl om Methodens Anvendelighed ere bortveirede. Navnlig vil man ved flere Prøver med „Vandgrødu have fundet, at deune Ret bliver ganske fortrinligt „jevn- kogt“ gjennem hele Massen, maaskee endog bedre end tidligere, hvilket iøvrigt stemmer meget godt overeens med nogle Ynrmeundersøgelser, som jeg tidligere har foretaget i „kogende" Grød i Hospitalets Kjøkken; jeg fandt nemlig, at den „kogende1 Grød er alt andet koghed gjennem den allerstørste Deel af Massen; ledes fandtes: i Midten i 2 “ Dybde.. . . . . 53 0 li. — 4 - — . . , . . . 571/? — — 6 - — . . , ___ 60 — — og kun 80 0 lige ved Kobberfladen paa det Sted, hvor Dampen strømmede ind. — En anden Prøve gav kun 48 0 under Overfladen og 72 0 tæt ved Bunden; en tredie gav, og det netop samtidigt, i en anden Kjedel over 70 0 paa de fleste Steder. — Disse Tal synes at vise, at den sædvanlige Maade at koge Grød paa alt andet end sikkrer en „jevn“ Kogning. Forholdet er let forklarligt ; thi fra det Oieblik, at Grødmassen bliver lidt seig, kan Varmen ikke forplantes saa hurtig ved Ledning gjennem denne Masse, at Temperaturen kan holdes tæt ved Kogepunctet, idet Afkølingen, der frem­ bringes ved Luftens Paavirkning og Fordampningen, lidt — 8 - — . . . ___ 62 - - —• 10 - — . . — 12 - — . . . . . . . 67*/2 — — 14 - — . . . .. . . 7lVa — — 16 — , . . . 75

17 efter lidt tvinger den ned, og det saameget mere, som Grødkogningen af Hensyn til Omrøringen foregaaer under aaben Laag. — I „Yarmeliolderen“ ere Forholdene gunstigere; imedens Grøden er en kogende tynd Vælling, altsaa er 80 °, lukkes Laaget til, og nu kan Varme­ graden liøist synke et Par Grader, altsaa vil „Varme- holderens Grød“ under Tillavningen holde 10 0 a 20°, ja maaskee endog 30 paa nogle Steder, høiere Varme end Grøden i Kobberkjedelen og maa blive langt jevnere og bedre gjennemkogt end d enne.-------- Forsøget med „Kjødsuppe" gav første Gang: „Kjødet vel mørt": men derfor er der gode Raad; jeg havde forsømt at gjøre Huusholdersken opmærksom paa, at i denne Varmeholder maa Kjødet omtrent kunne koges ligesaa hurtigt som over Ilden. — Reglen for Brugen af de ældre lød paa, at Kjødet skulde ligge en Times Tid længere, og at det ikke gjorde Noget,' om det endnu blev liggende i læn­ gere Tid; thiKj ø d e t s s t i g on de Varme er da n a a e t Va nd e t s s y nkend e ; men i denne nye „Varmeholder" er Suppen endnu efter 3 a 4 Timers Forløb lige ved Koge- punctet, saa Kjødets Varme endnu kan stige. — Men om Kjødet engang bliver for mørt, bliver det ikke i samme Grad tørt og trevlet; thi her finder ikke Ud­ vaskning Sted i den Grad som af det i stadig Bevægelse værende kogende Vand. — Der lyder jo ellers „ved Bordet" sjelden Klage over, at Suppekjødet er for mørt. Forsøgene „a" og „d“ burde have været noget talrigere, før jeg fremsendte min Indberetning, men Forsøget „a“ har liden practisk Betydning, naar det ikke dreier sig om større Forskjel, og Hr. Etatsraaden har jo rig Leilighed til ad andre Veie at følge Madlavningsforsøgene; hvilket i Forbin­ delse med, at min Tid er meget optaget, har gjort, at jeg ikke længere har villet tilbageholde Indberetningen. Huus- 2

18

holdersken omfatter Forsøgene i dette Apparat med stor Interesse, og jeg tvivler ikke om. at Alt snart er i saadan Gang, at hun med samme Ro og Sikkerhed, om ikke med større, betroer sin Mad til „Varmeholdcren“ som før til Kobberkjedlen. — Under denne Forudsætning ville Fo rd e l en e i oe co nom i sk H e n s e e n d e ved Br u g e n af det nye Appa ra t kunne sammenfattes i: 1. Kjedlen er langt lettere at holde reen end de blanke Kobberkjedler. 2. Der kan saa godt som Intet spildes ved „Overkogningu, da Kogning blot varer kort Tid, „medens Grøden een Gang røres“ eller „Suppen skummes"; af samme Grund 3. strømmer der kun Damp ud i Kjokkenet i vel neppe et Qvarteer daglig fra hver Kjedel, medens Laaget skal være aaben. Ved sædvanlig Kogning faaer Kjokkenet undertiden i en Time 10 Potter Vand i Dampform fra hver Kjedel og maaskee endog mere. 4. Maalforholdene kunne her, livor denne ubestemmelige Indsvinden ikke finder Sted, afpasses langt nøiagtigore end ellers, naar først Erfaringen har givet de rigtige Maal. 5. Selvfølgelig maa der spares Brændsel, naar Kogetiden formindskes fra 3 å 4 til 1 a 1 V 9 Time. 6. Den første Anskaffelse af Apparatet er neppe dyrere og Vedligeholdelsesomkostningerne blive neppe større vod Jernkjedlen med Varmeholder end ved Kobberkjedlerne, hvis Emaillen kan holde ligesaa godt i en stor Kjedel som i en lille Gryde, maaskee endog en Deel billigere, dog herpaa maa Erfaringen give et afgjørende Svar.

19

Idet jeg slutter denne Beretning, kan jeg ikke noksom fremhæve min Erkjendtlighed for den Velvillie og Imøde­ kommen, som jeg under Forsøgene har mødt fra alle Sider. Jeg paaskjønner meget, nt Hr. Etatsraaden selv, skjondt jeg veed, at De har omfattet Forsøgene med stor Interesse, har ladet Hr. S t ø i h o lm og mig have fuldkommen frie Hænder og kun paaskyndet os ved at lade denne Deres Interesse komme tilsyne, hver Gang vi vare naaede til et Resultat, der førte et Skridt nærmere mod Maalet. — Ideerne skulle jo have Tid til at modnes og prøves, før de kunne komme til Udførelse, og nu da jeg troer, at der foreligger noget Brugbart efter 8 Maaneders Forløb, angrer jeg ikke, at jeg til enkelte Tider har været noget træg, medens Hr. S t ø i ­ ho lm s utrættelige Iver og altid faste Overbeviisning om et godt Udfald vilde gaac raskere from; men villig skal jeg indrømme, at hvis jeg ikke havde havt denne Jernvillie ved Siden af mig, saa havde Forsøgene vist forlængst været gaaede istaae, thi aldrig saasnart udtalte jeg en Tanke, før han, hvis den tiltalte ham, satte Alt iværk til Forsøget. Det vilde glæde mig, om lir. Etatsraaden vilde tilkjende- givo Hr. Maskinmester Da l i n min fulde Anerkjendelse af og Tak for den Velvillie, hvormed han har hjulpet Forsøgene frem, Saavel med meget Extra-Arbeide som med mange gode Ideer, altid lige imødekommende, hvad enten han kaldtes i sin Fritid eller Arbeidstid; og ligeledes bevidne Huus- holdersken Frøken S ør e ns en min Paaskjønnelse, fordi hun til enhver Tid med stor Redebonhed har gjort ethvert Forsøg, som jeg ønskede gjort, og idethele er gaaet frem ad den sikkre Vei ved Prøver i det Smaa at forvisse sig om et heldigt Udfald med de store; og endelig er jeg ogsaa Ovorkokkepigen Jomfru S c h v a r t z taknemmelig, fordi hun med en aaben, berettiget og skarpsindig Kritik har søgt at udfinde Mangler ved Methoden og givet Anled­ ning til forskjellige sammenlignende Prøver. Det er ad denne Vei, man selv lærer for at kunne overbevise Andre.

20

“ >

Det vilde ikke være den nye Kjedels mindste Seier, hvis den ogsaa, vinder hendes Stemme, hvad jeg bestemt haaber, idet jeg troer, hun alt har ladet sig overbevise ved de foreløbige ( Forsøg, naar blot Kobberkarrene ikke bruges. Thorvaldsens Vei, den ‘24de November 1868. Med Høiagtelse ' i ærbødigst N. J. Fjord.

i

.'V !

i i j