NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

14

Da den Ulykkelige en Gang forsøgte at flygte hen­ over Taget og nær var styrtet ned, tog Fader og C. A. Reitzel sig af Sagen og udvirkede, at han kom i Pleje paa Landet. Da Videbech og jeg i 1869 boede paa Terløsegaard, saa vi ham der paa Egnen en stak­ kels, ganske uskadelig Patient. — Det var en dejlig Gaard for os Børn. I Sidehuset var der den store Waisenhusskole, baade for Drenge og Piger, og under de store Lindetræer eller ude paa den solbestraalede Legeplads var der Liv og Røre i Frikvartererne; desværre maatte vi saa aldrig komme derned, men kun fra Vinduerne se paa den lystige »Kædetagfat«; naar Frikvarteret var forbi, fik vi Lov at lege dernede; det var jo kedelig nok, at vi ikke maatte løbe op ad Stentrappen og ikke, naar vi var varme og tørstige, drikke af de Tinbægre, der hang ved Posten, men der var da ogsaa anden Morskab. Inde i Gaardskarlens Værelse var der Snedkerværksted hvor vi fik Lov at høvle og banke og Hans kunde saa mange morsomme Historier. I Raghuset var der en stor Gymnastiksal for Drengene, men der kom ogsaa mange andre fra Ryen og fik Undervisning i Hugning og Fægtning af en gam­ mel statelig Underofficer; han var altid yderst punkt­ lig og mødte f ø r Tiden og de unge Herrer Officerer eller Skuespillere kom gerne lidt for sent, saa var der Tid for Hr. Zigetti til at fortælle os Børn om de Felt­ tog, han havde været i. Han havde kæmpet under den store Napoleon, og det kastede jo et forunderligt Skær over den gamle Mand, hans store Knebelsbart syntes os dobbelt martialsk, hans Væsen mere imponerende. Det var altid for tidligt for os, naar hans Elever kom, men en Trøst var det jo , naar det var Mandag eller