NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

15

Torsdag, for saa kom Skuespillerne fra det kgl. Tlie- ater, Nielsen, Holst, Hultmann, — ja! hvor tydeligt hu­ sker jeg ikke endnu Michael Wiche, naar han med sin ejendommelige Holdning og Blikket mod Jorden gik op ad den lange Gaard, fra det stærke Sollys ind i den mørke Sal; der ind maatte vi ikke komme, men vi kunde høre de klirrende Vaaben og Føddernes Stampen, naar de »faldt ud«. Oppe i Skolebygningen var der en mindre Gym­ nastiksal for Pigerne; den havde et stort Hjørneskab, hvor Medicinen gemtes, det maa vist hovedsagelig have været Tran, thi hele Rummet var gennemtrængt af en ejendommelig Lugt: Tran blandet med Lugten af Støv og Hømadratserne, Gulvet bar Mærker og Pletter, der vidnede om den Kamp, de Smaa havde for at synke det fæle Fluidum. I den Sal gjorde vi Gymnastik et Par Aftener om Ugen; vor Lærer var en Kaptain Holmsted og han underviste samtidig Reitzels, Rungs, Bergsøes og Drachmanns Børn. Kælderetagen var meget interessant; der laa Jom­ fru Bergs Værelse, hvor der altid var varmt og hyg­ geligt, to Trin førte op til Forhøjningen og det var morsomt at se Gaden derfra, Folk saa saa underlige ud, men vi kendte dem alligevel: den tykke Mand, der ikke gik direkte ned i Vinkælderen ligeoverfor, men listede sig ind ad Gadedøren og gennem Gaarden, — den halvtossede Almanakmand med Gadedrengene efter sig, og Karlen i Bluse med Klisterbøtten og den store Pensel, der slog Plakater op; kunde vi læse, hvad de gav? Ja, i Aften, i italiensk Opera gik »Lucia« — saa skulde Fader og Moder vist hen at høre Rossi, Torre og Md. Forconi. Pigernes Værelse var ikke saa rart, der var for varmt og kvalmt; men inde hos Fre