NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

16

deriksen, der arbejdede for Fader paa en morsom lille Maskine, (han linierede og bandt Bøger ind), var der uhyre morsomt. Udenfor Køkkenet var Gangen med den høje Trappe op til Gaarden, her var en halv­ muggen Lugt af Brænde, Tørv og Portner Mohrs 01- ankere og meget mørkt henne ved Portnerkonens Køkkendør, men inde i Stuen var der lyst, og — efter min barnlige Mening — meget hyggeligt den Dag vi var der inde for at vælge os en af de hvide Kattekil- linger — men meget uhyggeligt den Aften, da vi var kommet derind med Pigerne for at se Portnerkonen, da hun var død og laa der saa fælt pyntet. Hun havde hvide Bomuldshandsker paa og jeg kan huske, at Port­ neren bøjede hendes Fingre frem og tilbage og sagde: »Se, hun er ganske e ver la s ti s k ! « Nede i Kæl­ deren kunde vi ogsaa altid være sikkre paa at træffe vor Karl, Johan, der viste os sin Haand, af hvilken han, som han sagde, med Villie havde hugget en Fin­ ger for at slippe fri for Militærtjeneste, en Heltegerning vi dog ikke udelt beundrede! I Barnekammeret var der om Morgenen et ordent­ lig Børe, inden vi blev klædte paa, krøllede og flettede og Jomfru Berg manede os stadig til at skynde os: »Klokken er straks otte, for der gaar Drengene til La­ tinskolen« — »Skynd Jer dog, der kommer Diligencen kørende!« — og endelig var vi færdige, fik drukket Vor Mælk og tog fat paa Lektierne. Kl. 11 stod Frokosten paa Bordet, den uundgaae- lige Øllebrød — undertiden forskønnet med Smagen af Sennesthe var til os Børn, og vi saa med ærbødig Misundelse paa det lille Laagfad, der stod til Fader og indeholdt en lækker Cotelet, Andesteg eller Hønsekød, til hans Fødselsdag altid Østers, en Foræring fra Onkel