NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

17

Ferdinand, der var Vinhandler. — Saa korn Lærerin­ derne i Fransk, Tysk, Engelsk og Haandarbejde, og vor gamle, kære Musiklærer, Komponisten Johan Clitr, Gebauer, som vi forøvrigt var uforskammet dovne HL Gebauer spillede selv meget smukt og hans Comnposi- tioner er jo af saa ren en Stil og saa fine og melodiøse, at de burde være mere kendte. Hvergang han havde componeret en af sine Sange, kom han for at faa Fa­ der til at synge den for sig; han fortalte en Gang, at da han havde componeret Melodien til H. P , Hoisf's yndige Text: » O lad dem flagre som de vil«, h a v d e han spurgt Holst, hvilken Melodi han syntes bedst om, denne eller Paullis og Holst havde da svaret: »Ja, Ge­ bauer, det ved jeg knap — jeg elsker dem begge: Bie er glad over Lokkerne, Paulli vemodig.« Naar Formiddagstimerne var endte, spadserede vi nå med den kønne Barnepige, Birthe, i sin Hedebodragl; hun skulde passe paa de mindre Børn. Undertiden gik vi med Fader og det var altid en Fest. Vi var ofte i Tliorvaldsen Musæum, paa Galle­ rierne eller Udstillingen og Fader, der var en stor Kunstelsker aabnede ogsaa v o r e Øjne for alt det Skønne. Og som lian elskede Naturen I Jeg husker en Dag, vi kom op paa »Volden« med ham. De dejlige, gamle Træer vare lige udsprungne og Luften var saa mild og varm. Fader indaandede den i fulde Drag og udbredte sine Arme, som vilde han indeslutte al den Dejlighed i dem og byde Vaaren Velkommen. Øg; mødte vi saa paa vore Ture en af de Digtere ogFo r­ fattere, som Fader kendte og beundrede, standsede han ham, for at vi Børn kunde takke den, hvis Digte eller Fortællinger havde glædet os. Jeg kan huske, at vi en