NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

20 Men tilbage til Barndomshjemmet!

Vor Lejlighed var ikke bekvem. Alle Værelserne vare store og rummelige, men Køkkenet var i Kælde­ ren, og der var den Gang heldigvis ingen Fordringer til, at hver i Familien skulde have sit eget Værelse, thi det vilde have været umuligt at tilfredsstille dem. I alle Vinduerne var Karmene saa dybe, at en meget bred Forhøjning med Bord og Stole kunde staa der og naar Gardinerne ind mod Stuen var trukne for, kunde man have en hel hyggelig Stue for sig selv, og der kunde opføres smaa dramatiske Scener, hvad vi ogsaa exellerede i, især i Børnestuen, naar vi var kede af at skulle »være stille«, naar der blev musiceret i Dagligstuen. Hvad vilde jeg ikke nu give for at høre den Musik igen! — Faders prægtige Tenor var det bedste, men han fandt altid smukke Stemmer til de samlede Numre, som Moder accompagnerede til; undertiden havde vi Besøg af fremmede Kunstnere i Musikverdenen, og Kvintetter, Trioer, Kvartetter af Mo- zart, Bethoven og Haydn tonede da i vor gamle, hyg­ gelige Dagligstue. En af mine første Erindringer er, at den italienske Sanger, Rossi, sang hjemme hos os en Aften. Da var hele Huset festlig oplyst, Bordet straalede af Sølv og Krystal og der duftede af Blomster. Moder skulde jo være Værtinde, saa det var d en Aften Rose Hornemann, der accompagnerede. Jeg ser endnu for mig alle Collins, Drewsens, Hornemanns og Linds og husker at ikke alene alle Damerne, men endogsaa Fa­ der og Onkel Edvard Collin havde Taarer i Øjnene, da Rossi sang: »Una furtiva lagrima« af Elskovsdrik­ ken. Damerne tilkastede ham Blomster, og jeg kan huske at Vister og jeg bagefter legede ganske ugenert