NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

21

med ham og trak ham ned af den glatte Hestehaars- Sofa. Han var saa venlig imod os og vi saa glade over ham, skøndt vi ikke kunde forstaa hinanden. Fader lod Marstrand male to Billeder af Rossi og forærede Onkel Edvard det ene. Louise Drewsen f. Collin, har en Gang fortalt mig, at hun med sine For­ ældre havde besøgt RoSsi i Italien; han var da Vin- gaardsejer og sang ikke mere; men han havde dog sunget for dem og atter rørt Onkel Edvard til Taarer, »men« tilføjede Louise, »Moder sagde altid: Wanschers Tenor var dog smukkere!« Om Aftenen, naar Fader var færdig med sine For­ retninger kom næsten altid nogle af Husets Venner: Onkel Gottlieb BindesbølTJ, Onkel Theodor Wegener, Marstrand, Høyen, Roed, Gurlitt og Freund. Tiden spildtes ikke med store Anretninger, det var kun ved Middagsselskaber at alt var udsøgt, nej, ved et Glas Punch debatteredes de interessanteste Themaer, og muntre Indfald og Vittigheder krydsede hinanden. Mon der er nogen Kreds nu, hvor de morer sig saa godt? Til en Juleaften havde Kunstnerne med lette yndefulde Kultegninger paa rødt Papir prydet Dagligstuen. Alle disse Hænder er nu forlængst Støv, Billederne gemmes som en Helligdom. Ja, hvilket Hjem for os Børn! Moder var jo saa vidunderlig en Moder. Hun havde just den (som Fru Gyllenbourg siger) for en Kvinde højeste Dyd: at være huslig. Den hus­ lige tænker jo altid først paa Andre — sidst paa sig selv. Og hvorledes hun fik Tiden til at slaa til, for- staar jeg knap; da vi var Smaa, var hun altid om os,

*) Thorvaldsens Musæums Bygmester.