NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

RUNG’S OG REITZEL’S HJEM. I den enestebekvemme Lejlighed paa Waisenhuset boede Inspektøren, Cancelliraad Rung med sin fine, noget svagelige Kone og to Døttre, Nanna og Lise. Vi kom meget sammen og navnlig var Nanna og min Søster, Marie, gode Veninder. Rungs levede meget stil­ le paa Grundaf Moderens Svaghed, men havde hvert Aar et smuktBal, rigtig efter den Tids fineste Skik. Vor fælles Danselærer, Hr. Brodersen var til Stede som Balinspectør og førte Dansene op. — Saadan et arran­ geret Bal tog sig egentlig nydeligt ud, først en Polonaise, hvor Herrerne presenterede sig for Damerne og enga­ gerede til de øvrige Danse. Ingen dansede udenfor sin Tour, man opførte en zirlig Française og den ad­ stadige Bøhmervals; Borddansen var i den Tid altid »Fandango«, den var baade køn og meget morsom. Mazurka var dengang ny og ikke Alle havde lært den, nogle udvalgte Par udførte den i Cotillon. Jeg, der kun var et Barn, blev derfor en Balaften meget flov, men ogsaa meget stolt, da Hr. Brodersen dansede den med mig, vi var 1ste Par og jeg gjorde mig den stør­ ste Umage for at danse paa Taaspidsen. Denne Dans med Hr. Brodersen trøstede mig for et Nederlag jeg samme Aften havde lidt. Carl Reitzel havde — i F o r ­ ve j en 1 — engageret mig til 3die Vals, men da Afte­ nen kom og han saa Skønheder som Ch r i s t i a n e K i r c h h o f f og Ma r i e Be r r e g a a r d , fortrød han det og sagde: »Hør Nanna! jeg kan alligevel ikke danse