NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

25

en h e l Dans med Dig, men jeg skal nok inclinere rigtig tidt for Dig!« — Hvad han for Resten glemte. Jeg vil ikke sige at v i havde det bekvemt, men Re i t z e l ’s, der boede paa den anden Side af Porten maatte rigtignok finde sig i større Ubekvemmeligheder; de havde Køkken i Kælderen, Dagligstue i Stueetagen (hvor jo ogsaa Bogladen og Kontorerne var) Selskabs­ værelser paa 1. Sal og Sovekamre paa 2. Sal, men det hørte man ingen Klage over og det var et baade for­ nøjeligt og interessant Hjem med sin store Virksom­ hed og de mange Forfattere og Digtere, der altid søgte til Reitzel. I Bogladen kom vi jo, ligesom hos Fader, — kun naar der var lukket, men Dagligstuen var et Eldorado for os med sine to Vinduer med Forhøjnin­ gerne med den livlige Udsigt. Der var tre Døttre af 1ste Ægteskab, de to mindes jeg som stille, venlige Piger; hver Aften kom i mange Aar deres Kærester, de sade da fortroligt sammen, efter Dagens Flid var Arbejderne lagte til Side og Herrerne sade ugenert med deres lange Piber og discuterede Dagens Emner. Den tredje Datter Cathrine offrede sig helt for os, naar vi var der, hun havde en dejlig Sangstemme og var meget morsom. Af de tre Børn i 2det Ægteskab \ai Theodor den ældste, ham havde vi lidt Respekt for, skjøndt vi holdt meget af ham, men med Julie (seneie Admiralinde Jøhnke) og Carl var vi Kammeiatei. Ved Ballerne var der altid baade Voksne og Børn med. Jeg kan huske Chr. Winther fra en saadan Bal­ aften; en lille, meget tyk og klodset Pige faldt midt paa Gulvet og han skyndte sig hen til hende og lejste hende op, mens han venligt spurgte, om hun havde stødt sig, hun svarede — højtbrølende — »Ja, mm Mave!« saa han, og alle vi andre kom til at le.