NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

26

Til Dagligbrug kom hver Aften Kl. l 1/^ præcis Stuepigen, Christiane med en vældig »Dækkekurv«; Bordet blev trukket ud og sat Fløje i og et langt, vel- besat Aftensbord blev dækket. Saa kom efter Tur — Bogholder Møller og Boghandlermedhjælperne: Hage- rup, Lauritzen, Sundby, Wroblewsky, Wøldike o. Fl. Om C. A. Reitzel har jeg kun de venligste Minder og vi Børn holdt meget af ham og var alle bedrøvede ved hans Død d. 7. Juni 1853. Ogsaa Fader sørgede over Tabet af ham og var meget bevæget, da han kom hjem fra Begravelsen, hvor et uoverskueligt Følge af Boghandlere, Digtere og Venner havde været til Stede. Moders Barndomshjem paa Jonstrup saa jeg aldrig, men efter at Bedsteforældrene vare flyttede til Kjøben- havn, var vi Børn der meget. Mormoder, er den bli­ deste Kvinde jeg har kjendt, og som hun bar den Prøvelse, at Morfader, paa Grund af Chikanerier maat- te søge sin Afsked som Forstander for Jonstrups Se­ minarium og blev saa melankolsk, at det grænsede til Sindssyge, tror jeg aldrig Nogen har baaret en Sorg. Hun gjorde, trods de smaa Kaar, Hjemmet saa yndigt for Børnene, ja endog fornøjeligt, skaffede Døttrene god Undervisning, og gjorde, ogsaa for os Børnebørn, Hjemmet saa lyst og venligt, at vi altid fandt det var en Fest at være der. Som det paa Faders Side mest var Tanter, vi kendte, var det paa Moders mest Onkler. Onkel Theodor Wegener, Moders Broder, stod vi fra vor spæde Barndom nærmest; jeg tror nok, han