NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

29

Præst i Nakskov, saa Biskop i Aalborg og tilsidst i Nykjøbing paa Falster, men saa vi ham, var han os saa kær ved sin Mildhed og sit gode Lune, hans Smil var saa humoristisk, maaske snarere skælmsk og egentlig var hans Sind vist lige saa lyst som Onkel Gottliebs. Som Ældre forstode vi, hvor frisindet han, i bedste Betydning var, hvor ligefrem og ophøjet over alt Smaaligt. Han viede Videbecli og mig og jeg opbevarer den smukke og inderlige Brudevielse blandt mine kæreste Erindringer. — Han var gift med Frk. Caroline Løven­ son, der var meget begavet men tillige højst aparte. Af alle Onklerne følte min hele Natur sig dog mest draget til Mormoders Broder, Onkel Gottlieb Bin- desbøll, »Onkel Bimmer«, som vi kaldte ham; det vai ikke alene fordi han var saa lys og glad, -skøndt jeg tilstaar jeg elsker Glæde — »dem Freudenspender ist ja Jederman hold«! — men fordi hans Glæde var saa uegennyttig, gjorde ham saa elskvæidig mod Alle. Mormoder havde fortalt os, at det glade, ligelige Sind havde han altid haft; naar et Stykke Legetøj gik itu og hun beklagede ham, saa han op med sit kære Barnesmil og sagde: »Ja, nu er det idøtter — men saa har jeg to! det er næsten meget bajere«! Jeg husker den Glæde, der fulgte med ham, naar han besøgte os; jeg husker, at da de en Sommer var flyttet ud paa »Norgesminde«, d ans e de han ligefrem af Henrykkel se over at være kommet paa Landet. Da han boede sammen med Mormoder i Skindergade, var vi lyk­ kelige, naar vi fik Lov at komme ind i Tegnestuen; han tog os i sine bløde Hænder og dansede rundt med os; naar Tegnerne var borte, (bl. A. Herholdt og Klein), fik vi dejligt Papir og Blyant og Lov til at